23948sdkhjf

Mårsletter er på vej mod ny multihal

De prækvalificerede til opgaven med at tilpasse ønskerne til den nye multihal i Mårslet med det tilgængelig budget på 15,2 mio. kroner er fundet
Mårslet nær Aarhus skal have en ny multihal, der opføres som en tilbygning til den eksisterende hal ved siden af byens skole.

Projektet er udbudt i totalentreprise som omvendt licitation, og blandt et felt på 15 interesserede er fire aktører nu prækvalificeret.

”Foreningen har en masse ønsker, og de prækvalificerede skal nu til at se på, hvordan de bedst skruer dem sammen med det beløb, der er til rådighed”, siger Anders Bentzen, bygherrerådgiver hos D-K2 Bygherrerådgivning og oplyser, at budgettet er på 15,2 mio. kroner eksklusiv moms.

De prækvalificerede skal aflevere deres forslag den 3. september 2015. Derefter findes der hurtigst muligt en vinder, og byggeriet går i gang. Planen er, at multihallen skal stå klar i efteråret 2016, oplyser Anders Bentzen.

De prækvalificerede
Dansk Halbyggeri A/S i samarbejde med GPP Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
STB Byg i samarbejde med Kontur Arkitekter Aps og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Brdr. Thybo A/S i samarbejde med P+P Arkitekter A/S og det rådgivende ingeniørfirma Arne Elkjær A/S
Q-Construction A/S i samarbejde med Cebra Arkitekter og tri-consult A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131