23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Byggeriets stemme

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Byggesektoren har fået en stemme mere i Folketinget, her efter at stemmerne er gjort endeligt op. I stedet for fem folketingsmedlemmer med baggrund i byggeriet, er der nu seks, og det er positivt, fordi der både er tale om selvstændige og ansatte håndværkere.

Det er vigtigt, at Folketinget er bredt sammensat, ikke kun geografisk, men også målt på uddannelse og erhvervsmæssig baggrund. Det giver en langt større dynamik og giver Folketinget et bedre perspektiv at tage beslutninger ud fra.

Således vil det formentligt fremover være lidt nemmere for byggeriet at blive hørt. Især hvis de seks medlemmer kan finde ud af at tale sammen på tværs af partiskel.

Netop byggeriet er noget, der vedrører os alle sammen, og der er i høj grad tale om beslutninger med samfundsmæssig konsekvens, når politikerne arbejder med rammevilkårene for byggeriet, hvad enten det er offentligt eller privat byggeri.

Man kan håbe, at der således vil blive argumenteret lidt mere enstemmigt på at få en genindførelse af en form for håndværkerfradrag, og at de seks ”byggepolitikere” vil arbejde for en ny planlov, så der kan komme lidt mere fart i udviklingen i provinsen. Det er påkrævet, hvis vi skal undgå et Danmark, der er knækket over i to. Det burde være til at se, uanset partifarve.

Hvad enten man er DF’er, fra Liberal Alliance, eller fra Enhedslisten eller SF, så kan det ikke være i nogens interesse, at dele af landet går i stå, fordi folk flytter fra land til by.

I denne it-alder bør alle have adgang til hurtigt internet, så man kan drive forretning uanset hvor i Danmark, man befinder sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125