23948sdkhjf

S: Social dumping går ud over de kortest uddannede

Socialdemokraterne vil fortsætte kampen mod social dumping, men fremlagde i går på et pressemøde ingen nye initiativer
På valgkampens sidste dag valgte socialdemokraterne at slå et slag for indsatsen for social dumping.

Her slog statsminister Helle Thorning-Schmidt, finansminister Bjarne Corydon og justitsminister Mette Frederiksen fast, at kampen mod social dumping er en af regeringens mærkesager.

”Hvis ikke vi som samfund vinder kampen mod social dumping, så er det dem, der har de korteste uddannelser, der vil tabe kampen om både de arbejdspladser vi har i dag og dem, der vil være i fremtiden. Hvis vi i Danmark tillader et arbejdsmarked, hvor lønnen dumpes, hvor arbejdsmiljøet forringes, og hvor mennesker nedslides i helt almindelige job, så vil mange ufaglærte få et ringere og mere utrygt liv”, sagde Mette Frederiksen.

Samlet lovgivning

Hun understregede, at det er derfor regeringen har haft bevågenhed på social dumping fra det øjeblik, de satte sig i ministerbilerne.

”Vi har udvidet brugen af arbejdsklausuler, forhøjet bøderne og sat arbejdstilsynet og politiet ud på byggepladser og villaveje. Men det er fortsat arbejdsgivere, der ikke behandler deres medarbejdere ordentligt, og der er fortsat virksomheder, der kommer til udefra, der ikke vil overholde danske regler. Derfor her vi her i valgkampen foreslået en samlet lovgivning for indsatsen mod social dumping”, sagde justitsministeren.

På pressemødet blev der ikke fremlagt nye initiativer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11