23948sdkhjf

Solen stod op til debat om planloven

På Bornholm er debatten om planloven højaktuel, efter Naturstyrelsen har sagt nej til nye dagligvarebutikker
Hvem skal indrette vores byer? Kommunerne eller planloven? Det spørgsmål vågnede Folkemødets deltagere op til, da kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese inviterede til debat om planloven over morgenkaffen.

Med tidligere DR-vært Reimer Bo Christensen som ordstyrer skulle Odenses borgmester Anker Boye (S), Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten (V), Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet; underdirektør i De Samvirkende Købmænd, Jytte Tandrup og Finn Tang, der er adm. direktør i supermarkedskæden Lidl, diskutere om planloven er i vejen eller baner vejen for opførelsen af de såkaldte hypermarkeder.

Debatten er på Bornholm højaktuel efter at Naturstyrelsen har spændt ben for opførelsen af tre ud af syv nye Lidl-butikker på øen. En beslutning som Lidl-direktøren selvsagt ikke er tilfreds med.

”Planloven er 23 år gammel og med den voksende e-handel er tiden løbet fra den. Vi mener, at for at skabe yderligere konkurrence er der behov for en modernisering”, sagde Finn Tang.

Tættest på virkeligheden

Henrik Hvidesten bragte et aktuelt eksempel fra Ringsted ind i debatten. Her skulle man tage stilling til om en jagtbutik måtte udvide.

”Jagtbutikken ligger i et område, hvor man på grund af planloven ikke må udvide, så selv om vi i kommunen gerne ville have givet lov til at butikken kunne udvide, så kunne vi ikke. Derfor ser jeg gerne, at vi i kommunerne får mulighed for mere selvbestemmelse”, sagde han.

Også Anker Boye efterlyste mere kommunal selvbestemmelse.

”Som kommune kan vi ikke have det overordnede nationale ansvar, men vi vil gerne have lidt mere råderum i forhold til vores byplanlægning. Det er os i kommunerne, der er tættest på virkeligheden og vi vil derfor gerne have mere medbestemmelse”, sagde han.




Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.381