Indsamler konkrete resultater på brug af faskiner
Rørcentret på Teknologisk Institut er i gang med en større dataindsamling, der skal klarlægge effektiviteten i faskiner
2
Billeder
Der vil blive indsamlet måledata over halvandet år i projektet, for at finde ud af, om faskiner er effektive nok. (Foto: Rørcentret, TI)
Derfor er det vigtigt at få en bedre forståelse af deres begrænsninger og muligheder.
På Teknologisk Instituts Rørcenter er man gået ind i et større projekt med at indsamle målinger og erfaringer med brugen af faskiner:
”Med dette forskningsprojekt ønsker vi at skabe et øget viden om nedsivning af regnvand i faskiner, og i særdeleshed om potentialet i områder, der umiddelbart er vurderet som uegnede til nedsivning på grund af jordbundsforholdene eller grundvandsstanden. Konkrete målinger og beregninger for udførte faskineanlæg vil være med til at tydeliggøre, hvordan vi opnår det optimale design og hvornår denne type regnvandshåndtering er en god idé. Derudover vil dokumentation af faskinernes effektivitet kunne fremme teknologiudviklingen og på sigt skabe eksport af produkter, systemer og rådgivningsydelser”, siger Ida Marie Knudsen fra Rørcentret.
I forbindelse med Vand i Byers innovationsprojekt ”Dokumentation af LAR-anlæg på Pilebroen, Bornholm”, viser de foreløbige resultater at faskinernes faktiske tømmetid er højere end målt ved in-situ nedsivningstests. Med udgangspunkt i disse indikative resultater ønsker Rørcentret på Teknologisk Institut at undersøge, om dette er en generel tendens og om man som følge heraf overdimensionerer faskiner i forhold til de ønskede funktionskrav.
Stor spredning af vand
”Vores målinger viser også på udvalgte nedsivningsanlæg, at den horisontale spredning af vand er større end antaget. Der er derfor også et behov for at få afdækket, om de fem meters afstandskrav, der sættes til bygninger i forhold til faskiner, er relevant, og hvilke andre forhold der påvirker den horisontale strømning i forbindelse med nedsivning af regnvand i faskiner” tilføjer hun.
En tredje undersøgelse man ønsker at starte op med dette projekt, er at måle faskinens effektivitet over tid. Det er kendt viden, at udsivningen fra faskinen bliver nedsat over tid i takt med, at flere partikler fra det tilløbne regnvand tilstopper jorden omkring faskinen. Ligeledes findes der eksempler på, at faskinen i løbet af de første år er mere effektiv end beregnet. Det er netop denne variation i effektiviteten af faskinen som funktion af tiden, man ønsker at afdække, nemlig om man dimensionerer faskinerne korrekt, og passer teori og praksis?
En række spørgsmål
”Er de afstandskrav vi sætter til faskiner i dag nok i forhold til at undgå indtrængende vand i bygninger mm. Hvilke forhold påvirker den præferentielle strømning mest?”, spørger hun videre.
”Herunder ønsker vi også at undersøge, om den øgede nedsivning skaber problemer i områder med højt sekundært grundvandsspejl. Og endelig hvordan varierer faskinens effektivitet over tid”, tilføjer hun.
Sigh
Løbende dataindsamling
Indsamlingen af data vil ske ved, at der blandt de deltagende parter udvælges et antal nyetablerede eller planlagte faskiner (ca. 10 faskiner). Måleudstyr vil blive sat op for at logge faskinernes tømmetid, samt vandets udbredelse og indvirkning på det sekundære grundvandsspejl over en periode på halvandet år.
Projektet laves som et crowdfunding projekt, hvor alle deltagende parter bidrager med 20.000 kroner. Projektet forventes at have 15 – 20 parter. Med i projektet er parter fra forsyningsselskaber, kommuner, rådgivere, produktudviklere og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med LAR og klimatilpasning.
Projektet forventes at strække sig frem til ultimo 2016, med en dataindsamlingsperiode på godt halvandet år. Der lægges op til, at de deltagende parter deltager i to workshops gennem projektforløbet. Den første er en opstartsworkshop, der blev afholdt i januar 2015, hvor blandt andet projektets faser, måleprogram og valg af lokaliteter blev fastlagt. Den sidste afslutningsworkshop afholdes ultimo 2016, hvor projektets resultater fremlægges og projektet evalueres. Muligvis vil projektet fortsætte ud over denne periode med fortsat måling på et par udvalgte faskiner, hvis der kan skaffes yderligere finansiering.
Indsamlingen af data vil ske ved, at der blandt de deltagende parter udvælges et antal nyetablerede eller planlagte faskiner (ca. 10 faskiner). Måleudstyr vil blive sat op for at logge faskinernes tømmetid, samt vandets udbredelse og indvirkning på det sekundære grundvandsspejl over en periode på halvandet år.
Projektet laves som et crowdfunding projekt, hvor alle deltagende parter bidrager med 20.000 kroner. Projektet forventes at have 15 – 20 parter. Med i projektet er parter fra forsyningsselskaber, kommuner, rådgivere, produktudviklere og interesseorganisationer, der beskæftiger sig med LAR og klimatilpasning.
Projektet forventes at strække sig frem til ultimo 2016, med en dataindsamlingsperiode på godt halvandet år. Der lægges op til, at de deltagende parter deltager i to workshops gennem projektforløbet. Den første er en opstartsworkshop, der blev afholdt i januar 2015, hvor blandt andet projektets faser, måleprogram og valg af lokaliteter blev fastlagt. Den sidste afslutningsworkshop afholdes ultimo 2016, hvor projektets resultater fremlægges og projektet evalueres. Muligvis vil projektet fortsætte ud over denne periode med fortsat måling på et par udvalgte faskiner, hvis der kan skaffes yderligere finansiering.
