23948sdkhjf

Nye sygehusveje giver flow og sikkerhed

I lighed med andre af landets ambitiøse hospitalsbyggerier har også Universitetssygehuset Køge fået godkendt dispositionsforslag til nye veje med rundkørsler, cykel- og gangstier samt grønne bølger til ambulancerne
Flere af de danske sygehusudvidelser begrænser sig ikke til bygningerne. Også veje og parkeringsarealer omkring de nye hospitaler bliver indtænkt i planerne, så ambulancer, patienter og pårørende kan komme sikkert til og fra.

Eksempler er det længe ventede p-hus ved Rigshospitalet, hvor der har været totalt parkeringskaos i årevis og nye svingbaner ved Nyt Bispebjerg Hospital, så trafikken på de omgivende tæt befærdede veje ikke forstyrres unødigt.

Detaljerede planer

Regionsrådet har nu også godkendt dispositions- og projektforslaget for anlægsarbejder til Universitetssygehus Køge.

Dispositionsforslaget for anlægsprojekterne er udarbejdet af totalrådgiveren Rådgivergruppen USK.

”Vi kan nu i detaljer projektere veje, p-pladser og arealer omkring det kommende universitetssygehus”, siger projektchef Lene Stevnhoved i en pressemeddelelse.

Design og føring af veje handler nemlig om komfort, sikkerhed og flow for patienter, pårørende og ansatte.

”Vi anlægger nye veje med rundkørsler ind til sygehuset og særlige stier til gående og cykler, så de kan komme sikkert frem”, understreger Lene Stevnhoved, der er projektchef for byggeri og anlæg.

Egen vej til ambulancer

Ambulancer får deres helt egen vej med mulighed for ”grøn bølge” gennem signalanlæg.

”Vi udbyder opgaven med anlæg af veje og p-pladser i slutningen af året og begynder på byggemodningen i begyndelsen af 2016”, siger Lene Stevnhoved.

Til efteråret skal Regionsrådet behandle dispositions­forslag for det samlede byggeri af Universitetssygehus Køge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156