23948sdkhjf

Cementgiganter skal sælge ud

De to cementkoncerner, Lafarge og Holcim, der efter planen snart slår sig sammen, er blevet pålagt at sælge fabrikker, terminaler og stenbrud af amerikanske myndigheder, der frygter svækket konkurrence ved fusionen. Det skriver Bloomberg News.

Den amerikanske handelskommission, The Federal Trade Commission, har i en rapport omkring fusionen vurderet, at konkurrencen vil blive svækket i mindst 12 stater, hvilket i sidste ende vil gå ud over forbrugerne.

Derfor er franske Lafarge og schweiziske Holcim blevet pålagt at lave en en række frasalg, såfremt amerikanerne skal vende tommelfingeren op for fusionen, der, hvis den går igennem, vil skabe verdens største cementkoncern med en omsætning på omkring 46 mia. dollar om året. Begge selskaber har indvilget i at sælge fra i en række amerikanske stater.

Fusionen skal dog endeligt godkendes af mindst to tredjedele af aktionærerne i Holcim 8. maj, hvor de ligeledes skal godkende en kapitalforhøjelse, som er nødvendig for, at fusionen kan glide igennem.

/Ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094