Regnskaber
Jens Kristensen El-anlæg A/S
Jens Kristensen El-anlæg A/S fra Glamsbjerg havde i regnskabsåret 2013/14, der sluttede 30. september, en tilbagegang i bruttofortjenesten på 27 procent til 12,1 mio. kroner på årsbasis. Det betød, at årets resultat blev vendt fra et overskud på 2,2 mio. kroner i 2012/13 til et underskud på 1,3 mio. kroner i det seneste regnskabsår.
Underskuddet kan udelukkende forklares med den lavere bruttofortjeneste, da der ikke skete de store forskydninger i de forskellige typer omkostninger. Når balancesum og omsætningsaktiver er faldet så meget, skyldes det en halvering i posten tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser.
Årets resultat betegnes som utilfredsstillende, og det lever ikke op til ledelsens budgetterede forventninger. Ledelsen forventer dog et positivt resultat i indeværende regnskabsår. Afkastningsgraden er reduceret fra 13,4 procent i 2012/13 til -18,4 procent i det seneste regnskabsår. Egenkapitalandelen er ligeledes reduceret fra 31 procent i 2012/13 til 29 procent i det seneste regnskabsår.
Jens Kristensen El-anlæg A/S
1.000 kr. | ||
2012/13 | 2013/14 | |
Bruttofortjeneste | 16.635 | 12.138 |
Afskrivninger | -574 | -595 |
Primært driftsresultat | 2.238 | -1.812 |
Finansielle poster, netto | -173 | -110 |
Ordinært resultat | 2.690 | -1.791 |
Skat | -519 | 471 |
Nettoresultat | 2.171 | -1.320 |
Omsætningsaktiver | 13.526 | 7.076 |
Kortfristet gæld | 10.595 | 6.494 |
Egenkapital | 5.170 | 2.849 |
Balance | 16.675 | 9.827 |
Christian Berg A/S
Christian Berg A/S fra Glostrup, der arbejder med køle- og ventilationsanlæg i alt slags byggeri, havde i 2014 en solid fremgang i bruttofortjenesten på 32 procent til 18,2 mio. kroner sammenlignet med 2013.
Bundlinjen blev vendt fra et underskud på 4,2 mio. kroner i 2013 til et overskud på 5,8 mio. kroner i 2014. Det gode resultat skyldes en målrettet indsats og flere forskellige initiativer, der er taget for at forbedre indtjeningen. Virksomheden har desuden forhandlet nye leverandøraftaler på plads for 2015.
I 2014 er der især skåret kraftigt i personaleomkostningerne, der er reduceret fra 18,1 mio. kroner i 2013 til 12,9 mio. kroner sidste år. Det gennemsnitlige antal beskæftigede medarbejdere er følgende reduceret fra 33 i 2013 til kun 25 sidste år. Her findes den primære forklaring på fremgangen i årets resultat. Afkastningsgraden er forbedret fra -31,6 procent i 2013 til 28 procent i 2014. Egenkapitalandelen er gået frem fra 16,9 procent i 2013 til 44,1 procent i 2014 på grund af en forholdsvis kraftig stigning i egenkapitalen, der skyldes det overførte resultat.
Christian Berg A/S
1.000 kr. | ||
2013 | 2014 | |
Bruttofortjeneste | 13.778 | 18.157 |
Afskrivninger | -412 | -138 |
Primært driftsresultat | 170 | -84 |
Ordinært resultat | -4.547 | 5.076 |
Skat | 338 | 721 |
Nettoresultat | -4.209 | 5.797 |
Omsætningsaktiver | 14.669 | 17.668 |
Kortfristet gæld | 11.456 | 9.723 |
Egenkapital | 2.531 | 8.129 |
Balance | 14.942 | 18.455 |