23948sdkhjf

Kunst og beton går ind i nye grafiske alliancer

Skoler og offentlige byggerier træder mere og mere i karakter og nyder godt af samarbejde mellem arkitekt og kunstner
Med facader i såkaldt grafisk beton, der fremstår som et samlet kunstværk, hjælper nye metoder og kunstnerisk bearbejdning arkitekturen på vej.

Med nye avancerede teknikker til produktion af elementer i grafisk beton har Confac A/S i Randers – netop nu aktuel med grafiske facader skabt af tekstilkunstneren Grethe Sørensen til nyt rigsarkiv i Viborg - gennem de seneste år sammen med kunstnere og arkitekter blandt andet sat kunst på de bærende konstruktioner i Mariagerfjord Vand, HK Østjylland i Århus og CPT A/S i Faaborg, Tingagerskolen i Ringe, Kerteminde Efterskole og VUC i Vejle.

Både udvendige og indvendige facader på Tingagerskolen i Ringe er for eksempel udformet med nøje udvalgte indlejrede sentenser, årstal og formler der repræsenterer særlige værdier for skolen.

Dansende figurer

Og hos CPT A/S i Faaborg bliver man i bygningens foyer - og som et indbygget element på bygningens udvendige facade - budt velkommen til nyt domicil med dansende figurer på otte tons store kunstværker i grafisk beton udarbejdet af billedkunstner Karsten Auerbach.

Også tekstilkunstneren Grethe Sørensen har i samarbejde med schmidt hammer lassen architects og Confac, arbejdet på det nye Rigsarkiv i Viborg om nye arkitektoniske muligheder for at tilføre betonbyggerier en klar og attraktiv profil.

Grafisk beton udgør ifølge branchefolk et arkitektonisk redskab, der skaber nye, unikke muligheder for at integrere kunsten i arkitekturen,

Det er sagsarkitekt Sebastian Schroers fra Schmidt hammer lassen architects i Århus, der sætter grafisk beton på paletten af arkitektoniske redskaber i fremtidens betonbyggerier.

- Hele facaden fremstår som et stort sammenhængende system af arkivreoler med præcise aftegninger, stærke kontraster, markante grafiske linjer og samlinger, der indgår som integrerede dele af motivet. Huset er helt sit helt eget og sender entydige signaler om sin unikke identitet over lang afstand, sagde han forleden i Licitationen - Byggeriets Dagblad

Hos Confac oplever man en stigende interesse for unikke facader opført med grafiske betonelementer, der via indlejret kunst, symboler eller logo sender et klart signal til omverdenen.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093