23948sdkhjf

Stort IT-system i lille virksomhed

Iphones og Ipads er vejen frem hos lille tømrermester
Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester ApS i Helsingør har effektiviseret de administrative opgaver med et nyt IT-system, så der nu er tid og plads til at satse på vækst. Både mester og svende styrer deres dag via iPhones og iPads med en håndværkerløsning fra Visma. Når man er en lille virksomhed med ejeren i spidsen og blot to ansatte, er det vigtigt, at tiden går med at arbejde og servicere kunderne, og ikke med den daglige administration som følger med at være selvstændig.

Jesper Krogh Nilsson Tømrer- & Snedkermester ApS i Helsingør har nu i et år løst de administrative opgaver med et brancherelateret økonomisystem fra den nordiske IT-virksomhed Visma, der omfatter produkterne Stellar og ServiceSuite. Ifølge tømrer- og snedkermesteren er der tale om en fleksibel løsning, der ikke kun frigiver ressourcer i hverdagen, men som også er skalerbart og dermed sikrer, at virksomheden er gearet til vækst.

Med håndværkerløsningen, der kan anvendes både på pc og på mobilen, har mester selv nu det fulde overblik over virksomhedens økonomiske status og - nok så vigtigt – er den tid, der går med at føre regnskab og bogføre, gået væsentligt ned.

- Jeg sprang ud som selvstændig for knap fire år siden. I de første år førte jeg regnskab og lavede fakturaer manuelt. Hver fredag gjorde jeg og mine to svende timesedlerne op, men efter en hektisk uge med mange opgaver er det ikke altid, at man får det hele med.

- Nu opdaterer vi time- og vareforbrug hver dag, og jeg kan med det samme se, hvor vi er henne i forhold til økonomi og brug af ressourcer. Med håndværkerløsningen fra Visma følger jeg dækningsbidraget på hver enkelt opgave meget tæt, siger Jes­per Krogh Nilsson.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135