23948sdkhjf

DI-forslag giver en milliard til anlæg

DI satser mest på langsigtede konkurrenceevneforbedringer. Kun én milliard kroner til anlægssektoren næste år
Dansk Industri præsenterede i går et forslag til en vækstpakke til cirka 21,6 mia. kroner. Formålet er både at skabe 15.000 job i den private sektor og samtidig skabe tillid til økonomien i samfundet som helhed ved at styrke konkurrenceevnen markant.

Den samlede pakke fra DI indebærer dels en markant sænkning af en række skatter og afgifter og dels investeringer i infrastruktur. Blandt de afgifter, der peges på, er energiafgifterne på danske virksomheder, som i dag ligger 70 procent højere i forhold til EU som helhed, og dertil kommer fem procent lavere selskabsskat samt lavere afgifter på grænsehandelsfølsomme varer.

Smuler fra de riges bord

Det er dog ikke bygge- og anlægssektoren, der står til de store gevinster i DI’s økonomiske vækstunivers.

Der afsættes umiddelbart kun én mia. kroner i infrastruktur af de cirka 21,6 mia. kroner til flere offentlige investeringer. Dog frem mod 2020 godt 11 mia. kroner.

Størstedelen af den ene mia. kroner afsættes til at realisere forslag fra Trængselkommissionen, der får trafikken til at glide lettere i både hovedstadsområdet og i resten af landet. Det kan eksempelvis være optimering af lyssignaler, kørsel i nødspor og cykelparkering samt "park and ride" faciliteter ved stationer.

Projekter

Derudover afsættes i 2014 i alt 400 mio. kroner til:

- Mindre investeringsprojekter og til ekstra vedligeholdelsesindsats på både vej og bane.

- Infrastruktur til erhvervstransport, herunder investeringer i til/frakørselsforhold i havne, udbygning af modulvogntogsnettet og rastepladser

- klima og transport, herunder klimatilpasning af infrastrukturen og forsøg, der understøtter grøn omstilling af transporten.

Yderligere løft

I årene 2015-2020 afsættes samlet 11,25 mia. kroner til et yderligere løft af investeringerne i infrastruktur, der blandt andet skal gå til udvidelser af baneperroner og en række konkrete vejprojekter, hvor man er nået langt i planlægningen, men blot mangler finansieringen.

Det drejer sig eksempelvis om etaper af Køge Bugt motorvejen, Frederikssundsmotorvejen, motorvejen på Vestfyn og Helsingør-motorvejen, E45/E20 mellem Fredericia og Kolding samt den fynske motorvej syd om Odense.

Konkurrenceevnepakken er ifølge DI "fuldt finansieret".

Først og fremmest med nulvækst i det offentlige forbrug i 2014-15. Det vil på bare to år frigøre et råderum på omkring 10 mia. kroner. Dertil kommer reformer af SU-systemet og kontanthjælpen.

Leder side 4
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109