Deponeringsregler bremser OPP
OPP-projekter skal vurderes ud fra, om det er en god businesscase, og ikke blive stoppet af regler, lyder opfordringen fra Dansk Erhverv
Men mange projekter når aldrig ansøgningsbunken til OPP-puljen. De bliver skrinlagt på forhånd på grund af deponeringsreglerne. Sådan lyder meldingen fra Dansk Erhverv.
- OPP-puljen er såmænd god nok, men den bliver bare støvsuget lynhurtigt. Det betyder, at der formentlig står en del projekter tilbage, som vil give højere effektivitet, men som ikke kommer ud over rampen på grund af stive regler for deponering, siger Jakob Scharff, der er chef for offentligt-privat samarbejde i Dansk Erhverv, og fortsætter:
- Det, vi hører fra kommunerne, er, at de efterlyser et mere fleksibelt regelsæt. Det gør erhvervslivet også. Regeringen har helt tilbage fra deres regeringsgrundlag sagt, at man gerne vil kigge på OPP med åbne øjne, men der er bare ikke sket det helt store.
OPP-puljen har tidligere ligget på 100 mio. kroner, men puljen for 2014 ligger på 150 mio. kroner.
En barriere
Det kan være et dyrt og omfattende arbejde at sætte et OPP-projekt i gang, og når kommunerne ikke regner med at kunne få dispensation, afholder de sig måske helt fra at kigge på modellen.
- Vi ser slet ikke omfanget af alle de fornuftige projekter, der kunne blive til noget. Og man kan jo godt forstå, at en kommune ikke ønsker at sætte alt det forberedende arbejde til et OPP-projekt i gang, hvis det er usikkert om man kan få del i OPP-puljen, siger Jakob Scharff.
Kommunernes Landsforening (KL) giver Dansk Erhverv ret i antagelsen om, at flere OPP-projektet sandsynligvis bliver afvist, inden de overhovedet er påbegyndt på grund af reglerne.
- Det er sandsynligvis rigtig nok, at der er flere kommuner, som afholder sig fra at påbegynde OPP-projekter, for man kan jo ikke være sikker på at få del i OPP-puljen. Dermed kan man sige, at det er en barriere på samme måde, som deponeringsreglerne er i det hele taget for større projekter, siger Rikke Thorlund Haahr, der er chef for Udbudsportalen i KL.
Hun har dog ikke noget indtryk af, hvor mange kommuner der afholder sig fra OPP, fordi de ikke tror, at de kan få del i puljen.
KL mener ikke, at OPP-projekter generelt skal have særstatus.
- Hvis man gjorde puljen kæmpe stor, så ville man i princippet fjerne deponeringsreglerne for OPP-projekter. Hvis man fortsat vil have flere erfaringer med OPP-modellen, kan man sige, at det kan berettige at have puljen og eventuelt gøre den større, men vi er modstandere af, at der bliver lavet en generel lempelse for OPP-projekter i forhold til andre projekter, siger Rikke Thorlund Haahr.
God businesscase
Ligesom pensionskasserne med Anders Eldrup og Peter Schütze i spidsen i foråret foreslog, mener Dansk Erhverv også, at man bør indføre en businesscase-vurdering af OPP-projekter.
- Det kan undre mig, at man ikke har en businesscase-vurdering af OPP-projekter. Hvis man adopterede en businesscase-tankegang, så ville flere fornuftige projekter blive realiseret. I Dansk Erhverv undrer vi os over, at man er så nervøse for at se på gode projekter. Vi siger ikke, at man bare skal slippe tøjlerne helt løs, men at man bør vurdere, hvilke projekter der giver mening samfundsøkonomisk, siger Jakob Scharff.
Han har ikke noget nøglefærdigt bud på, hvordan et vurderingssystem skal skrues sammen, men siger, at man eventuelt kunne have eksterne rådgivere til at vurdere, hvilke OPP-projekter der er en god businesscase i.
Farum spøger stadig
I forhold til businesscasetankegangen siger Rikke Thorlund Haahr, at det i forhold til OPP såvel som andre projekter kan være relevant at kigge på deponeringsreglerne:
- Hvis man har en investering, hvor man tydeligt kan se, at det ville være en dårlig idé ikke at investere, fordi det lønner sig på længere sigt, så bliver deponeringsdiskussionen en lidt anden. Så er det lidt lige som derhjemme. Hvis man skifter det gamle køleskab ud med et nyt, som tjener sig hjem i løbet af ganske få år, så bliver investeringen en god forretning. Her kan man stille spørgsmålet, om der er grund til at deponere, og om kommunerne generelt er underlagt for mange restriktioner i forhold til at tænke langsigtet. OPP er dybest set en anden måde at låne penge på, og set i et investerings- og låneperspektiv kan det give mening at kigge på, hvad der er en god forretning i.
Overordnet set er KL dog som udgangspunkt for deponeringsreglerne.
- Vi synes, at det er rimeligt at sidestille OPP-modellen med andre måder at optage lån på. Man kan ikke bare give OPP-projekter frit slag. Så ville man undergrave hele den finanspolitiske styring gennem kommunernes økonomi. I øvrigt ligger Farum-sagen stadig i baghovedet og minder os om, hvorfor det er vigtig at have en styring, så kommuner ikke kan igangsætte aktiviteter for lånte penge, som man i virkeligheden ikke har råd til, siger Rikke Thorlund Haahr.
