23948sdkhjf

Afgift mindsker trængsel

Bygherrer skal betale for at optage vej, lyder det i Trængselskommissionens anbefalinger
Bygnings- og ledningsarbejder i indre by skaber bilkøer, og derfor skal vejmyndigheder skabe incitament for bygherrer til at blive hurtigere færdig med arbejder, der foregår på veje. Det skal ske ved at indføre betaling for at optage vejkapacitet.

Sådan lyder en af Trængselskommissionens endelige anbefalinger.

- Ved at indføre betalingen vil man give bygherren incitament til måske at betale for to eller tre holdskifte, så arbejdet bliver hurtigere færdiggjort. Man vil måske kunne spare en tredjedel af anlægstiden, og det er en besparelse, der tilfalder samfundet, siger formand for Trængselskommissionen, Leo Larsen, som i går overrakte kommissionen 249 siders lange betænkning om, hvordan man mindsker trængslen, til transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Leo Larsen medgiver, at det vil fordyre projekter for bygherren, men han påpeger, at det vil give store samfundsøkonomiske gevinster.

Transportministeren kan på nuværende tidspunkt ikke sige, om man vil overveje at realisere forslaget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11