23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

GUDHJEM: Den tidligere Madsens Gaard i Brøddegade i Gudhjem skal ombygges til hotel- og butiksformål.

Andreas Schmidt, ejer af Jantzens Hotel i samme gade, har erhvervet den firelængede ejendom af boet efter tidligere blomsterhandler Inge Madsen. Ejendommen skal ifølge planerne indrettes med butikker i stueetagen af hovedhuset og hotelværelser på første sal. Andre af bygningerne skal anvendes til blandt andet café/restaurant og udstillinger.

Nyskabelsen kommer til at hedder Ingehus efter den tidligere ejer.

Madsens Gaard stammer fra omkring 1800, og mens flere af de andre stråtækte gamle avlsbrug langs Brøddegade i de sidste årtier af 1800-tallet i den gryende turismes tid blev ombygget til hoteller og butikker, stoppede Madsens Gaard først for relativt få år siden siden sin landbrugsdrift. Den historie fortæller Bornholms Tidende.

KØBENHAVN: Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal på sit møde den 11. marts behandle Forslag til lokalplan for “Dagmarhus" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

Ejendomsselskabet Katarina A/S, som ejer Dagmarhusgrunden og nabogrunden ved H.C. Andersens Boulevard og Jernbanegade, ønsker at ombygge og udvide bebyggelsen i lokalplanområdet ved at nedrive 1.920 kvm baghusbebyggelse og opføre cirka 8.000 kvm ny bebyggelse. Dagmarhus inklusive de nye etagemetre påtænkes anvendt til hotel. Ejendomsselskabet Katarina A/S har i den forbindelse anmodet Københavns Kommune om at udarbejde en lokalplan samt kommuneplantillæg med henblik på at realisere projektet.

Tegnestuen Steenberg Architects har på vegne af ejendomsselskabet udarbejdet et forslag til bebyggelse. I forslaget nedrives en eksisterende tagetage, og der opføres i stedet et to etagers penthouse oven på Dagmarhus. Endvidere nedrives bagbygningen til Jernbanegade 4, hvorved der skabes plads til at opføre en ny bygning centralt i karreen. Den nye bygning bliver en etage højere end penthousebygningen - i alt 36 m.

Lokal afledning af regnvand, LAR, samt grønne tage vil blive indarbejdet i projektet, og projektet opføres som lavenergibebyggelse.

REGION MIDTJYLLAND

ØLHOLM: Bestyrelsen for Ølholm Boldklub har besluttet at give 108.000 kroner til det nye borgerhus, der er planer om at bygge ved byens skole. Dermed er Ølholm rykket endnu et skridt nærmere målet om at få et nyt forsamlingshus, skriver Horsens Folkeblad.

Den 21. marts er der stiftende generalforsamling i en ny støtteforening for forsamlingshuset, der ventes at ville koste fire mio. kroner, hvoraf borgerne i Ølholm selv skal stable en del på benene.

HORSENS: Borgmester i Horsens Peter Sørensen vil kickstarte den lokale økonomi med byggeriet af 500-600 nye almene boliger til en værdi af én mia. kroner, skriver Horsens Folkeblad.

Skal planen blive til virkelighed er det nødvendigt at finde boligforeninger og projektmagere, der er interesseret i at bygge og siden drive boligerne, men det skulle ifølge Peter Sørensen ikke være noget problem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078