Affaldsselskab taber på valuta-lån
Lån i schweizerfranc giver Vestforbrænding tab på 65 mio. kroner er stoppet med denne lånetype
Således måtte Danmarks største affaldsselskab Vestforbrænding fra Sjælland indskrive et kursstab på 65 mio. kroner i deres 2010-regnskab.
Sagen er endnu ikke afsluttet, da firmaet stadig har 25 procent af sit lån i schweizerfranc – 300 mio. kroner.
Udviklingen inden for låntagning i udenlandsk valuta og specielt en stigende kurs på schweizerfranc har givet store tab for mange, og klog af skade er mange holdt op med at tage lån i udenlandsk valuta, selv om det kan betyde en dyrere rente.
Den beslutning har Vestforbrænding også truffet.
For usikkert
- Vi har valgt ikke længere at låne i schweizerfranc, da det har vist at være usikkert, da kursen flytter sig, og det betyder, at den er svær at kalkulere med, siger direktør i Vestforbrænding Ivar Green-Paulsen til Licitationen.
Vestforbrænding har dog valgt at beholde deres lån på i øjeblikket 300 mio. kroner i schweizerfranc. Det sker efter anbefaling fra affaldsselskabets økonomiske rådgivere.
- Rådet er klart, at vi skal have is i maven, da der kan ske en del på dette område, og valutaeksperter er enige om, at schweizerfrancen er overvurderet i øjeblikket, og det kan betyde at kursen kan falde igen, siger direktøren.
Vestforbrændings beslutning om at stoppe med schweizerfrancen er helt på linje med, hvad landets kommuner har gjort.
Licitationen har tidligere skrevet om denne problematik, der kom frem efter schweizerfrancens stigende kurs gav bekymring i halvdelen af landets kommuner.
På et tidspunkt i 2010 havde kommunerne lånt cirka 5,4 mia. kroner i schweizerfranc. Og den usikkerhed fik politikerne til at gribe ind og sætte begrænsninger for den slags lån.
Hvilket i øvrigt også kan være en dyr fornøjelse for kommunerne og offentlige selskaber, da renterne på lån i schweizerfranc er rekordlave, og de sikre lån, der optages i Danmark er dyrere i rente.
Den oplevelse har blandt andet Vestforbrænding, der i øjeblikket har nul i rente på schweizerfranc og betaler en del mere for deres sikre danske lån.
Ikke ét svar
Dette dilemma er der mange låntagere, der er i – både private og de offentlige.
Ifølge professor Per Nikolaj Bukh fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet er der ikke noget let svar på, om det er ansvarligt eller ej at optage lån i schweizerfranc.
- Det kan man ikke bare slå fast. På det tidspunkt, hvor blandt andet kommuner optog mange lån i schweizerfranc, var det måske fornuftigt og ansvarligt at gøre. Hvis kommunerne vel at mærke kun gjorde det som en mindre del af lånporteføljen, og havde spredt deres lån og risici ud på flere typer lån. Og schweizerfranc var en god investering på det tidspunkt, da renten var så lav og i øvrigt stadig er. Problemet opstod, da den internationale krise fik kursen til at stige, og lånene på den måde blev større. Men det var meget svært at forudse den udvikling, der kom med krisen, siger Per Nikolaj Bukh
Og han mener også, at det kan være fornuftigt for låntagere, der har lån i schweizerfranc som Vestforbrænding, at beholde dem, da det kan være meget dyrt for dem at komme af med dem nu. Tiden kan hjælpe dem.
- Hvis de har lån i øjeblikket og ikke har afhændet dem, kan man jo ikke tale om reelle tab endnu. Selskaberne er dog nødt til at kursregulerer deres regnskab. Men hvis de beholder lånene, kan kursen på schweizerfranc jo falde, og så er det måske god forretning. Samtidig med, at de hele vejen har haft en meget lav rente på lånet, siger Per Nikolaj Bukh.
