Beskæftigelsesbombe tikker under virksomheder
Næste år udløber puljen til at indhente efterslæbet på statsvejnettet, og samtidig er der "forsvundet" en milliard på de kommunale vejbudgetter
- Staten har holdt en hånd under vores industri de sidste 10 år. Dels gennem store udbygninger af vejnettet og dels gennem ekstrabeløb til indhentning af efterslæbet. Men det slutter nu, idet puljen til indhentning af efterslæbet er færdig med udløbet af i år. Det skaber nogle massive beskæftigelsesmæssige udfordringer næste år, når der forsvinder en halv milliard kroner ud af markedet. Kommer den ikke ind ved, at kommunerne løfter deres niveau, eller ved at der igen kommer gang i det private erhvervsliv, står asfaltvirksomhederne over for en kraftig beskæftigelsesmæssig udfordring både næste år og årene derefter. Det skyldes også, at det seneste trafikforlig trækker pengene fra vejprojekter over på jernbanen. Det rammer asfaltområdet, der får et vakuum efter det boom, vi har haft i de senere år, siger Thomas Rask Jensen til Licitationen.
Pist væk!
Samtidig efterlyser han "den forsvundne milliard", de store beløb kommunerne fik til vejvedligeholdelse ved kommunalreformen, men som er forsvundet i de kommunale budgetter:
- 80 procent af de bevillinger, der var til det gamle amtsvejnet, gik til kommunerne ved strukturreformen. Men de penge er væk, selv om kommunerne har fået pengene i bloktilskud. Det er "den forsvundne milliard". Bevillingsniveauet for vejene i de 98 nye kommuner er samtidig isoleret set heller ikke så højt, som det var i de 274 gamle kommuner. Der er altså både forvundet penge fra amtsvejene og i de kommunale bevillinger. Det koster dyrt på længere sigt, fordi der kommer en regning på det opbyggede efterslæb på et senere tidspunkt. Vi regner med, at det koster tre gange så meget at indhente et efterslæb, som det koster at sikre en nødvendig løbende vedligeholdelse, fortsætter Thomas Rask Jensen.
Unfair konkurrence
Thomas Rask peger i øvrigt på en anden tikkende bombe under de danske asfaltvirksomheder.
- Vi udsættes især i grænseområderne til Tyskland og Sverige for en stærk konkurrenceforvridning på grund af de danske afgifter, som vore konkurrenter i de to lande ikke rammes af:
- Asfalt produceres meget lokalt, og derfor kan vi godt klare os i konkurrencen, når vi kommer væk fra grænseområderne, men vore konkurrenter i Sverige og Tyskland har nogle afgiftsfordele. Det kan blandt andet komme til at spille ind ved leverancerne til de store anlægsopgaver som eksempelvis ved den faste forbindelse under Østersøen. Vi har en dialog med Skat om problemerne, der skyldes, at Danmark tolker nogle EU-regler mere restriktivt end vore nabolande, siger Thomas Rask Jensen.
Massiv efteruddannelse
Asfaltindustrien er i øvrigt opmærksom på risikoen for, at danske asfaltarbejdere udsættes for social dumping fra østeuropæisk arbejdskraft, men sammen med 3F har asfaltvirksomhederne satset hårdt på at bevare arbejdspladserne på danske hænder.
- For det første kan man ikke outsource vores område, men man kan "insource" arbejdskraft. Der har vi dog som industri valgt at sige, at den asfalt, vi leverer til det offentlige, betales af skatteyderkroner. Derfor har vi en forpligtelse til at sikre, at den arbejdskraft, der skal bruge skattekronerne, så vidt muligt er dansk og så veluddannet som mulig. Derfor har vi indgået en aftale med 3F, hvor vi har sat et massivt efteruddannelsesprogram i gang, som løber de næste år og opkvalficerer vores medarbejdere, så de bliver langt dygtigere end dem, der kommer ind i landet. Det kan godt være, at de danske asfaltarbejdere skal have mere i løn, men de er langt mere kvalificerede omkring blandt andet miljø og anvendelse af it, slutter Thomas Rask Jensen.
