23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

LYNGBY: Dansk Boldspil Union kræver, at Lyngby Stadion får 3.000 siddepladser og varme i banen, hvis klubben fortsat skal spille i landets bedste fodboldrække.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse vil senest den 27. juni træffe beslutning om, hvordan stadion skal forbedres. Overvejelserne går på, om der skal bygges et helt nyt stadion, eller om det nuværende stadion skal forbedres for mellem 50 og 60 mio. kr., eller om man skal nøjes med en mere skrabet version, hvor man nøjes med at renovere, så det netop lever op til DBU-kravene.

REGION SJÆLLAND

KØGE: I slutningen af 2012 forventes Køge Kommunalbestyrelse at have vedtaget en lokalplan, der betyder, at TK Development kan gå i gang med at realisere planen om at skabe et sammenhængende strøg med butikker, kontorer og boliger fra stationen til Torvet i Køge.

TK Development forhanlder i øjeblikket med 25-30 butikker om at etablere sig i de nye butikslokaler, og snart skulle de første aftaler være på plads.

Planen er at skabe 15.000 kvm detailhandel med kontorer og boliger ovenpå. Under det hele etableres parkering med plads til 600-700 biler. Byggeriet skal ifølge planerne stå færdigt i 2015, skriver Dagbladet Køge.

RØDBYHAVN: En ny lokalplan skal bane vejen for, at der kan ske en kraftig udvidelse af hotellet Stop’n Sleep i Rødbyhavn, når Femerne Bælt projektet sættes i gang, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Hotelejer Jeff Hansen har søgt om mulighed for at bygge tre gange 44 værelser til hotellet, og han har kig på noget konkret containerbyggeri.

Udvidelsen skal dække behovet, når Femernbælt-forbindelsen bygges, og det vil kunne fjernes igen, når der efter projektets færdiggørelse formentlig ikke længere er brug for værelserne.

REGION NORDJYLLAND

BISLEV: Teknik- og Miljøudvalget i Aalborg Kommune holder møde den 10. maj, hvor der blandt andet skal ses på et kommuneplantillæg og en lokalplan for Bislev By.

Planen er, at lokalplanen skal give mulighed for at opføre yderligere 10-16 boliger som tæt-lav eller åben-lav bebyggelse samt give mulighed for, at opføre en dagligvarebutik eller andet erhverv på et hidtil ubebygget areal på hjørnet af Halkærvej og Sebbersundvej.

REGION MIDTJYLLAND

HOV: Odder Byråd har vedtaget et forslag til lokalplan for et område ved Øster Allé og Hov Strand.

Lokalplanen åbner mulighed for at opføre i alt 12 boliger i åben/lav bebyggelse i området.

Lokalplanforslaget og et tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009-2021 er fremlagt til offentlig høring frem til 27. juni 2012.

SILKEBORG: Teknisk Skole Silkeborg er klar til at bygge en helt ny skole på Kejlstrupvej, der skal stå klar til brug i 2016, skriver Midtjyllands Avis. Den nuævrende skole skal rives ned.

Der skal laves ny lokalplan for området, og der skal gennemføres en arkitektkonkurrence om udformningen af skolebyggeriet. Først i 2014 tages det første spadestik.

Skolen anslår selv, at der skal bruges mindst 300 mio. kr. på den nye skole.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094