Holstebro mest erhvervsvenlig
- Kommunerne er den offentlige myndighed, som virksomhederne oftest er i kontakt med, og derfor er det vigtigt, at de gør det så godt som muligt, så virksomhederne får de bedste muligheder for at vokse sig større og skabe flere arbejdspladser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.
Undersøgelsen viser tydeligt, hvor stor forskel der er på kommunerne. Mens Holstebro ikke opkræver dækningsafgift, har lave gebyrer på sagsbehandlingen af byggesager og udliciterer alle kommunens vej- og parkopgaver, så er det lige modsat i Fredericia. Her opkræver kommunen en høj dækningsafgift og har lang ventetid på sagsbehandling af byggesager og dertilhørende høje gebyrer.