23948sdkhjf

Spæncom ansætter ny topchef

Morten Chrone bliver ny adm. direktør for producenten af betonelementer
Det bliver en særdeles erfaren mand fra byggebranchen, der nu sætter sig i spidsen for betonelementproducenten Spæncom.

Morten Chrone har qua en fortid hos blandt andre NCC Construction Danmark A/S og senest byggevaregrossisten Brødrene A&O Johansen A/S, hvor han var kommerciel direktør, erfaringer fra både leverandør- og entreprenørsiden og er derudover uddannet murer og bygningsingeniør og har en MBA-uddannelse.

Han overtager nu direktørstolen efter René Kjærsgaard-Nielsen, som fratrådte i december sidste år, og Morten Chrone ser frem til her midt under byggekrisen at bringe Spæncom videre.

- Hele branchen er plaget af overkapacitet og mindre gode økonomiske resultater, men jeg ser frem til sammen med medarbejderne at gøre Spæncom til en rentabel forretning. Vi skal udnytte de muligheder i markedet, der spirer efter finanskrisen til fordel for kunderne og ejerne, siger Morten Chrone i en pressemeddelelse.

Spæncom har hovedsæde i Hedehusene uden for København og fabrikker i Aalborg, Kolding og Vemmelev ved Slagelse.

Betonelementproducenten er ejet af den belgiske Consolis Gruppen, der har 135 fabrikker i 21 lande og godt 10.000 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094