Copenhagen Cleantech Cluster har offentliggjort udbudsmaterialet til en idékonkurrence, der skal bringe Danmark i front, når det gælder anvendelsen af "Big Data" til gavn for borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Idékonkurrencen skal skabe en digital infrastruktur for fremtidens smart city-løsninger. Konkurrencen er finansieret af Realdania.
Big Data er fremtidens digitale råstof. Den digitale økonomi tegner sig for 20 pct. af væksten i de udviklede lande, og OECD peger på datadrevet innovation som en kilde til vækst, der skal tages alvorligt af den offentlige sektor, der ejer store mængder data.