23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION NORDJYLLAND

HAVN - EJERSLEV: Ejerslev havn i Morsø Kommune har fået 125.000 kr fra Realdania til udvikling af projektet “Nye forhold og aktiviteter ved lagunen og de smukke og unikke molerforekomster ved Ejerslev Havn".

Hvorvidt der efterfølgende også kommer Realdania-penge til realisering af projektet vil vise sig omkring 1. december.

antennemast - aalborg: Teknik- og Miljøludvalget i Aaalborg Kommune skal på sit møde den 22. marts tage stilling til etablering af en antennemast på Sønder Tranders vej.

Teknik- og miljøforvaltningen anbefaler, at udvalget godkender, at der opsættes en 30 m høj antennemast, kamufleret som en skorsten med skjulte antenner på Sønder Tranders Vej 50. Det er LE34 Tele A/S, der har søgt om tilladelse til at opføre en Hi3G-mobilposition. I tilknytning til "skorstenen" skal der opstilles en teknikkabine.

REGION SJÆLLAND

PLEJE - KØGE: Køge Kommune har udarbejdet et forslag til overordnet plejeplan for det grønne å-miljø syd for Køge Å, nærmere betegnet strækningen fra Brogade i øst til Kvicklybroen i vest.

Kommunens teknik- og miljøudvalg har godkendt forslaget, der også blevet modtaget med tilfredshed af naturfredningsforeningen og venneforeningen for Køge Å og midtby.

REGION HOVEDSTADEN

FJERNVARME - GLADSAXE: Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune holder møde den 22. marts og skal her blandt andet se på Gladsaxe Fjernvarmes projektforslag for fjernvarmeforsyning af områder i Mørkhøj og Gladsaxe.

Gladsaxe Fjernvarme har lavet et projektforslag til ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme og fremsendt et projektforslag for forsyning af områder i Mørkhøj og Gladsaxe.

Projektforslaget omfatter forsyning af cirka 225 kunder i Mørkhøj og Gladsaxe erhvervskvarterer samt i Gladsaxe. Områderne er i dag udlagt til og forsynet med naturgas. Konvertering fra naturgas- til fjernvarmeforsyning af områderne samt udbygning af fjernvarmenettet forudsætter en ændring af områdeafgrænsningen i Gladsaxe Kommune. Projektforslaget inkluderer, at CTR vekslerstationer skal udvides, og at hoved- og stikledningsnettet skal udbygges.

By- og Miljøforvaltningen foreslår, at projektforslaget sendes i høring til berørte parter i perioden 23. marts til 23. april, hvorefter forvaltningen sammenfatter og fremlægger projektforslaget til politisk godkendelse i maj/juni. Udbygningen af net kan herefter finde sted fra sommeren 2012 til medio 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105