Ringsted Kommune får ny teknik- og miljødirektør
Johnny Christensen kommer i direktionen til at få et særligt ansvar for kommunens kommende Teknik- og Miljøcenter og Ejendomme-, Vej- og Parkcenter.
Johnny Christensen kommer fra en stilling som centerchef for Stabscenter Ejendomme og Drift i Sorø Kommune, hvor han har været siden 2009.
Inden da har Johnny Christensen blandt andet været projektchef i rådgivningsvirksomheden Atkins Danmark samt trafikchef ved Vestsjællands Lokalbaner.
Han er i øjeblikket i gang med at videreuddanne sig med en masteruddannelse i Public Governance. Johnny Christensen begynder i Ringsted Kommune den 1. november 2013.