Byggenyt
SKIVE: Skive Byråd har vedtaget lokalplan nr. 259 for et område til ny bebyggelse ved Møllekrogen i Dommerby. Lokalplanområdet, som er på 5.140 kvm, afgrænses mod syd af Viborgvej og Dommerby Børnehave, mod vest af grønt område og Skive fjord og mod nord af et ældre villaområde ved Møllekrogen.
Planforslaget fremlægges i offentlig høring i otte uger frem til 21. november.
REGION SYDDANMARK
NØRRE AABY: Middelfart Byråd skal på sit møde i dag 30. september blandt andet se på et forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg for udvidelse af Nørre Aaby fjernvarme på Grandvej i Nørre Aaby, der har været fremlagt i offentlig høring.
Forvaltningen foreslår, at lokalplan og kommuneplantillæg vedtages endeligt.
Planforslagene giver mulighed for udvidelse af det eksisterende fjernvarmeværk, og udvidelsen består af en biomassekedel, en lagerhal, en 18 meter høj akumuleringstank og en 25 meter høj skorsten.
REGION SJÆLLAND
SORØ: S og SF i Sorø Byråd har indgået budgetaftale for 2014. Ifølge aftalen afsættes der millioner til byudvikling i Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund.
En af de helt store poster på anlægsbudgettet er fortsat Frederiksberg Skole, hvor der allerede er afsat 117,5 mio. kroner. Når gymnastiksalen på den nuværende skole rives ned, bliver der brug for flere omklædningsrum i tilknytning til hallen, og det er der afsat 3,2 mio. i budgetaftalen til.
Der er lys forude for de nedslidte kommunale bygninger - og nye arbejdsopgaver på vej for håndværksvirksomhederne, idet vedligeholdelsesbudgetterne øges med 9,5 mio. kroner. Der afsættes også penge til en rundkørsel i krydset Kalundborgvej/ Elmebjergvej.