De gode græd - de onde lo
Det er umiddelbart utrolig svært at gennemskue, hvad de jobmæssige konsekvenser bliver af regeringens forslag. Der er næppe tvivl om, at der bliver væsentligt mindre at lave hos boligejerne, når ordningen forringes. På den anden side er det svært at vide, om de tabte job hentes hjem, fordi nye spillere kommer på banen, fordi det bedre kan betale sig for dem at investere i større solcelleanlæg.
Det positive er, at den pædagogiske nettomålerordning som princip bevares, omend det er i en meget reduceret form. Men det er ikke rimeligt, at den grønne strøm, en boligejer selv producerer, afregnes til en anden pris, end man skal betale for den fra energiselskabet. Energiselskaberne kan jo sælge overskudsstrømmen i dagtimerne og derved selv spare produktion - måske endda ved kul.
Det er også positivt, at Martin Lidegaard over for Licitationen lover, at den nye ordning ikke træder i kraft, før et lovforslag er præsenteret. Det giver de nuværende boligejere en lille mulighed ekstra for at komme med på vognen til den mest attraktive pris.
Til gengæld vil regeringen forringe de nuværende boligejeres fordel ved solcelleinvesteringen om 10 år. Det er stik mod, hvad der hidtil er lovet, selv om ministeren hævder, at det er ganske almindeligt, at en ordning kan ophæves/ændres, når investeringen er tilbagebetalt. Men det er vel kun, hvad man kan forvente af en radikal minister. Han har et standpunkt, til han tager et nyt.
Retfærdigvis skal det nok konstateres, at det ikke så meget er Martin Lidegaard, der er skyld i revisionen af solcelleordningen, men finansministeren, der hellere vil se penge i statskassen end masser af vedvarende energi. Og så er der jo begejstring hos energiselskaberne. Det kunne give anledning til at minde om de vise ord fra folkevisen om Kong Skjold - “de gode græd, og de onde lo".
