23948sdkhjf

Konsortium skal sikre jernbanen på Femern

Italiensk-norske Rina-Sintef skal sikre, at myndighederne kan give tilladelse til togdrift på tunnelforbindelsen
Femern A/S har netop indgået kontrakt med det italiensk-norske konsortium "Rina Services S.p.A. & Sintef", som frem til åbningen af den faste forbindelse skal vurdere og verificere jernbaneprojektet mellem Rødby og Puttgarden.

Opgaven for det italiensk-norske konsortium er at sikre, at de danske og de tyske myndigheder kan give tilladelse til togdrift på jernbaneforbindelsen.

Konsortiet skal undersøge og vurdere projekteringen og planlægningen af tunnellens jernbanesystem og vurdere hele Femern A/S’ jernbanesikkerhed og risikostyring. Konsortiet er en uvildig instans, der skal sikre, at Femern A/S’ sikkerhedsgodkendelse af jernbaneprojektet forløber som den skal.

- Vi glæder os til samarbejdet med Rina Services S.p.A. & Sintef, som kommer til at følge vores arbejde på nært hold frem til åbningen. Og jeg er sikker på, at de hurtigt vil bidrage til stor gavn for projektet, siger direktør for jernbaneafdelingen i Femern A/S, Johnny Restrup-Sørensen i en pressemeddelelse.

Et af verdens ældste

Rina er et italiensk firma med hovedkvarter i Genova. Firmaet er et af verdens ældste certificeringsorganer med aktiviteter tilbage til 1861 og har på verdensplan cirka 2100 ansatte. Firmaet havde i 2011 en omsætning på 1,9 mia. kroner.

Sintef er Skandinaviens største uafhængige forskningsvirksomhed. Sintef har hovedkvarter i Trondheim og har på verdensplan cirka 2.100 ansatte. I 2011 havde Sinteff en omsætning på 2, 8 mia. kroner.

Trafikstyrelsen har godkendt Rina Services S.p.A. & Sintef til at udføre opgaven på Femern-projeket. Konsortiet vandt opgaven i konkurrence med fire andre prækvalificerede tilbudsgivere. Kontrakten er en rammeaftale, som løber indtil jernbanen er taget i brug i 2021.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095