23948sdkhjf

Ny serviceleder hos Skana Entreprise

Skana Entreprise a/s har ansat Carsten Madsen som ny serviceleder i serviceafdelingen.

Carsten Madsen kommer fra en stilling som sektionschef i ejendomsdrift på Bispebjerg Hospital, hvor han i fire år som driftsleder og sektionschef har haft stadig større overordnet budgetansvar for personaleledelse, drift og vedligehold af hospitalets bygningsmasse.

Carsten Madsen er oprindelig befalingsmand og kursusleder uddannet ved Garderhusarregimentet i Næstved og var i 1990’erne to gange udsendt på internationale missioner i Jugoslavien.

Ved årtusindskiftet valgte han at gå tømrervejen til en karriere inden for byggeri og håndværk – først som svend i Tømrerfirmaet Nicolaisen Aps, siden som sjakbajs i EBK-Huse og endelig som tømrerformand og byggeleder hos E. Pihl og Søn A/S.

Dermed var vejen banet til byggeriets ledelse, og i 2008 blev Carsten Madsen hentet til Bispebjerg Hospital som driftsleder i bygningsdrift.

Året efter kunne han skrive byggeriets lederuddannelse på visitkortet, i 2011 blev han udnævnt til sektionschef i ejendomsdrift, og i juni satte Carsten Madsen streg under lederambitionen med diplomuddannelse i ledelse.

Hos Skana Entreprise a/s får Carsten Madsen til opgave at videreføre og styrke en succesfuld professionalisering af serviceafdelingen, som over det seneste halve år har oplevet markant fremgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078