23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

STADION - KØGE: Efter flere måneders tøven og tvetydige udmeldinger slår Venstres spidskandidat nu fast, at partiet bakker op om planerne om et helt nyt stadion i Køge, skriver Dagbladet Køge.

Så sent som i juli meldte partiet ellers ud, at der manglede vigtige oplysninger i det prospekt, som Køge Kommune havde udarbejdet. Men nu melder Venstre positivt ud i forhold til principbeslutningen om et nyt stadion.

REGION HOVEDSTADEN

KULTURPARK - HEDEHUSENE: Byparken i Hedehusene skal udvikles fra et skjult byrum til en kulturpark med oplevelser for alle, skriver Dagbladet Roskilde.

Opgaven med at designe kulturparken er delt i to. Dels skal der være en kortfattet beskrivelse af et forslag til en oplevelsesrute gennem området med beskrivelser af hvad man oplever undervejs. I den anden del af opgaven skal man udvælge et sted på ruten, hvor man kan opleve noget særligt. I begge opgaver skal man tage udgangspunkt i ønsket om at skabe en kulturpark.

Byparken ligger omkranset af Hedehusene Station og byens handelsområde.

MOTORSPORTSBANE - KNUDSKER: På trods af naboprotester så fortsætter arbejdet med at etablere en ny motorsportsbane i Knudsker, skriver Bornholms Tidende.

Der er foreningen Bornholms Motor Sport, som har søgt om tilladelse til at etablere banen, som klubben ønsker at anvende til træning og løb med biler, ATV-motorcykler og gokarts.

Ønsket er en jord- eller grusbane med en samlet kørelængde på cirka 600 til 800 meter og en kørebredde på cirka 8 til 12 meter.

Langs banens vestlige og sydlige afgrænsning vil man anlægge en to meter høj jordvold som supplerende støjafskærmning mod Rønne by. Volden vil supplere en eksisterende to til fem meter høj jordvold vest for baneanlægget. Området er ikke omfattet af Kommuneplan 2009. Derfor skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplanen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094