Energieffektivitet skal på dagsordenen
EUs vækstplan er klar, nu skal den bare besluttes, påpeger dagens kronikører
Direktivforslaget har fået mange positive medspil fra Europa Parlamentet. Men selvom vækst og beskæftigelse nu pludseligt er sat på den fælles europæiske dagsorden, faktisk så meget, at der afholdes et ekstraordinært EU-topmøde derom i dag onsdag den 23. maj, så forsøger mange regeringer i EU-landene af al kraft at udvande forslaget.
Den danske regering og i særdeleshed klima- og energiminister Martin Lidegaard gør et godt og ihærdigt job for at få Energieffektiviseringsdirektivet helskindet igennem EU’s Ministerråd, men særlig tre emner skiller vandene blandt EU-landene.
For det første ønsker en række lande ikke, at alle offentligt ejede bygninger skal energirenoveres med en størrelsesorden på 2,5 – tre procent om året. De rigtig mange nye job ligger naturligvis primært i at energirenovere den eksisterende bygningsmasse. Her er også det største umiddelbare potentiale for at spare energi.
Dernæst er især Polen stærk modstander af høje priser på CO2 kvoter. Det er de, fordi de bryder meget kul og er meget afhængige af netop kul i deres energiforsyning. Men hvis priserne på CO2 kvoter er lav, så bliver energiinvesteringer i vedvarende energi tilsvarende urentable, og energiselskaberne vil ikke fortage de nødvendige investeringer.
Sidst er en række lande imod, at Energiselskaberne skal forpligtes til at nå energisparemål, hvilket længe har været tilfældet i Danmark, og som også er et centralt element i den nye danske energiaftale. Det er en skam, for det har vist sig at værre et effektivt middel. Samtidigt vil danske energiselskaber have en markedsfordel, fordi de allerede ved, hvad det vil sige at nå energisparemål, og det vil således kunne skabe dansk systemeksport.
Så hvis vækst og beskæftigelse virkelig er temaet for topmødet den 23. maj, så bør EU’s stats- og regeringsledere sikre, at Energieffektiviseringsdirektivet bliver virkelighed.
