Digital adgang til gamle byggesager
Nu kan borgere, ejendomsmæglere, håndværkere ja, kort sagt alle gå direkte på Weblageret i Esbjerg Kommune og se oplysninger på alle byggesager, der er afsluttet inden 1. januar 2009. Det betyder, at man hjemme fra sin egen computer hurtigt kan finde tegninger, ansøgninger, tilladelser og anden korrespondance om byggerier.
Esbjerg Kommune har fået Dansk Scanning A/S til at scanne samtlige dokumenter i de 149.000 byggesager, som ligger hos kommunen. Alle dokumenter ligger nu på www.weblageret.dk, som er åben for alle.