Ny lang intro til uddannelser
For byggeriets organisationer er det helt afgørende for om reformen af erhvervsuddannelserne bliver en succes, hvordan et nyt 30 uger langt introduktionsgrundforløb skrues sammen. Det nye lange forløb skal være med til at skabe mere attraktive studiemiljøer og give de unge bedre muligheder for at vælge den rette uddannelse.
- Men det helt afgørende er imidlertid, at man som minimum kan nå det samme faglige niveau, inden den unge skal videre på hovedforløb, og det er vi nødt til at sikre os indflydelse på i det videre arbejde, siger således Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri om nyskabelsen.