Flere af landets folkeskoler bør rives ned
De er nemlig mange steder under pres – og presset bliver større med udmøntning af skoleforliget.
I brancheforeningen Dansk Facilities Management (DFM), som blandt andet organiserer ejendomschefer i en fjerdedel af kommunerne, har vi set nærmere på de kommunale udfordringer for rammerne for elevernes og lærernes arbejdsliv.
Resultatet er bekymrende.
I rigtig mange kommuner er der udtjente folkeskoler. Kommune- og skoleaftalen vil betyde, at der nu er penge til at renovere de gamle skoler, men de forbliver gamle, og lever ikke op til fremtidens krav. Skatteydernes penge ville i mange tilfælde være givet bedre ud på at rive de udtjente skoler ned og bygge nyt.
Da forstæderne fra først i 1960’erne i høj hast blev bebygget med parcelhuse, blev de også udbygget med de nødvendige institutioner og skoler.
Typisk af præfabrikerede elementer, som gjorde det muligt at bygge det nødvendige til en overkommelig pris – men også i en byggeteknisk kvalitet, som har vist sig ikke at stå mål med skoler opført inden byggeriets industrialisering.
En stor del af disse bygninger har nu 50 år på bagen. De er nedslidte og bærer præg af, at det har været nødvendigt at prioritere vedligeholdelsen. Samtidig bruges netop skoler og institutioner intensivt og slides derfor relativt hårdt.
I kommunerne ved man godt, at visse skoler trænger til et løft. Mange steder bevilger man ganske store beløb til omfattende renoveringer, der typisk har til formål at udskifte nedslidte bygningsdele og nedbringe energiforbruget.
I et vist omfang forsøger man også at modernisere skolernes indre og tilpasse dem moderne undervisningsmetoder.
Men i mange tilfælde står kommunerne alligevel tilbage med en skole, som ikke fungerer optimalt på hverken det ene eller det andet parameter. Og som er dyr at vedligeholde og drifte, sammenlignet med en nybygget skole.
Renoveringerne giver nemlig ofte for lidt værdi for pengene sammenlignet med, hvad det koster at bygge en ny skole.
Tag for eksempel Borup Skole i Køge kommune – en typisk 60’er-skole, der inden for de seneste år er renoveret for ca. 60 mio. kroner (7.500 kroner/kvm).
For de penge har skolen fået renoveret klimaskallen (tag, vinduer, facade etc.), og der er fjernet skimmelsvamp.
For rundt regnet det dobbelte (15-17.000 kroner/kvm) kunne kommunen have fået en ny skole med tidssvarende læringsmiljø, i fremtidens energiklasse og med optimalt indeklima til glæde for både børn, voksne og indlæringsmiljøet. Den højere anlægsinvestering til trods, kunne det nemt vise sig at være den billigste løsning over tid.
Selv efter renoveringen er skolen nemlig seks gange så dyr at opvarme, som en ny skole, bygget efter fremtidens krav. Den vil også være dyrere at vedligeholde. Når man lægger det hele sammen, vil skatteborgerne i Køge over de næste 10 år komme til at betale 18-20 mio. kr. mere på driften, end hvis man havde valgt at bygge en ny skole.
Man skal ikke fremskrive regnestykket mange år, før man ser, at det havde været en bedre forretning at bygge nyt. Også på CO2-regnskabet!
I tilgift ville elever og lærere have fået en meget bedre skole, tilpasset fremtidens krav – og med et bedre indeklima.
Dårligt indeklima plager mange af de gamle 60’er-skoler. Hver anden skoleelev generes af dårligt indeklima, og undersøgelser peger på en klar sammenhæng mellem dårligt indeklima og elevernes præstationer og trivsel. Elever, som har deres dagligdag i lokaler med dårligt indeklima, performer dokumentarbart ringere end elever, som undervises i lokale med godt indeklima.
Så alt taler for, at vi har brug for at revurdere, hvad der er den rigtige, bæredygtige løsning med de renoveringskrævende og utidssvarende skoler.
DFM råder kommunerne til at tænke lidt mere langsigtet, før de træffer beslutning om at renovere en nedslidt skole.
At rive ned og bygge nyt kan i mange flere tilfælde være den både bedste og billigste løsning – og kommunerne kan samtidig være med til at forny skolebyggeriet og understøtte de rammer, som skal til, for at vi lykkes med fremtidens skole.
“Så alt taler for, at vi har brug for at revurdere, hvad der er den rigtige, bæredygtige løsning med de renoveringskrævende og utidssvarende skoler."
