FAKTA: Sådan undgår du at hoppe på falsk mail
Brug hovedet og lade være med at give kontooplysninger fra dig, når du får en falsk mail. Her er fem råd.
Her følge fem gode råd mod falske mails:
- Er du i tvivl om, hvorvidt den mail, du modtager, er fra et energiselskab, kontakt da selskabet telefonisk eller via dets hjemmeside.
- Modtager du en mistænkelig mail om eksempelvis onlinebetaling, hvor du "bare lige skal klikke på et link", så lad være med at gøre det. Tag i stedet kontakt til selskabet telefonisk eller find eventuelt information på dets hjemmeside.
- Slet den mistænkelige mail. Lad være med at besvare den eller videresende den til andre.
- Har du indtastet dine kreditkortoplysninger eller information om din NemId på en falsk side, skal du kontakte din bank hurtigst muligt og få spærret for dit betalingskort eller NemId.
- Lad dig ikke snyde af logoer eller lignende, som får mailen til at se officiel ud.
Kilde: EnergiMidt og Dansk Energi.
/ritzau/