23948sdkhjf

VVS trækker op i regnskab

Brdr. Dahl trækker pænt op i regnskabet i Saint-Gobain koncernen, men også andre faktorer tæller med i et driftigt årsregnskab fra Saint-Gobain, storleverandør af byggevarer
Saint-Gobain Distribution Denmark omsatte for tæt ved 300 millioner kroner mere i 2011 end året før og øgede indtjeningen til 194 millioner kroner.

Optimering af interne processer, et stærkt distributionssystem, fokus på klimaområdet og e-handel baner vejen for vækst i selskabet, der blandt andet ejer landets største VVS-grossist Brødrene Dahl og byggemarkedskæden Optimera.

2011 var et af de sværeste år for byggeriet i Danmark. Alligevel lykkedes det Saint-Gobain Distribution Denmark (SGDD) at fortsætte væksten i det kriseramte marked. Med en omsætning på 4,3 milliarder kroner i 2011 er selskabet en af de absolutte sværvægtere blandt byggeriets leverandører. Hovedparten af omsætningen stammer fra VVS-grossisten Brødrene Dahl, som er landets største, samt byggemarkedskæden Optimera. De to selskaber fusionerede under SGDD-paraplyen i starten af 2010, og i 2011 begyndte fordelene for alvor at slå igennem.

- Vi har i de seneste to år holdt et stenhårdt fokus på at skabe en strømlinet kædedrift i vores to største selskaber. Det begynder at give resultater nu. Både vores omsætning og indtjening gik frem i 2011. Omsætningen steg med syv pct. til 4,3 milliarder kroner, og på indtjeningssiden havde vi en fremgang på 38 procnt til 194 millioner kroner fra 141 millioner kroner i 2010. Det er et tilfredsstillende resultat, specielt i betragtning af de vanskelige markedsforhold og de mange krævende interne projekter, vi har gennemført, siger Lars Fournais, adm. direktør i SGDD.

It og logistik

To af de væsentligste projekter i 2011 var implementeringen af et nyt ERP-system i Optimera. Det betyder, at Optimera, Brødrene Dahl og back-office funktionerne nu anvender det samme system, hvilket fremadrettet skaber mange fordele i form af synergier, support og driftssikkerhed.

Derudover er der implementeret et nyt landsdækkende logistiksystem i Optimera, som sikrer, at kunder i hele landet kan få varer leveret morgenen efter, de er bestilt. Distributionen sker ud fra et centralt logistikcenter i Randers samt syv nyetablerede volumenlagre placeret tæt på kunderne. Alle SGDD-koncernens enheder har bidraget til det forbedrede resultat, og koncernens medarbejdere har med Lars Fournais’ ord præsteret på et højt niveau.

- Samlet set er vores effektivitet steget i 2011. Vi omsætter for næsten 300 millioner kroner mere, med 50 medarbejdere færre sammenlignet med 2010, siger Lars Fournais, der forventer, at 2012 byder på fortsat fremgang i SGDD.

Klima og e-handel

Markedet er forsat på et lavt niveau og præget af usikkerhed, men der er tegn på små lyspunkter.

- Jeg føler, at vi er godt rustet til at agere i svært forudsigeligt farvand, og vi fortsætter med at følge vores strategier. Det gælder blandt andet fortsat leverandørkonsolidering, centralt styret kædedrift og centralisering af back-office og logistik. Derudover fortsætter vi med at investere i klimaområdet, hvor vi ser et stort vækstpotentiale, og vi satser målrettet på e-handel, som giver nogle interessante afsætningsmuligheder til eksisterende og nye segmenter, siger Lars Fournais.

Helt konkret er Brødrene Dahl tæt på at gå i luften med et nyt klimacenter i Næstved. I 2009 etablerede virksomheden et klimacenter i Horsens med udstilling af klimaløsninger og uddannelse af installatørerne. Klimacentret er en stor succes. Foreløbig er 500 klimainstallatører uddannet og Brødrene Dahl står for en betydelig andel af salget af klimaløsninger i Danmark. Det nye klimacenter i Næstved bliver det første af sin slags på Sjælland.

På e-handelssiden lancerede Brødrene Dahl i 2011 en ny forbedret platform, der bidrager positivt til omsætningen. I marts 2012 fulgte en mobil handelsplatform til Brødrene Dahl og Optimera med en e-handelsplatform til både private selvbyggere og professionelle håndværkere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095