23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

PUT AND TAKE - KØGE: Køge Byråd har besluttet at fremlægge forslag til lokalplan 1026, Put and take anlæg ved St. Salby i offentlig høring. Forslaget omfatter landejendommen Lyngvej 38, som ligger på strækningen mellem landsbyerne Ølby og St. Salby. Lokalplanen har til formål at muliggøre etableringen af et såkaldt put and take anlæg samt bed and breakfast.

Forslaget er fremlagt til debat fra 30. april til 25. juni.

KUNSTGRÆS - MØRKØV: Udvalget for Kultur og Fritid i Holbæk Kommune nikkede forleden ja til et forslag om at etablere en kunstgræsbane i Mørkøv. Dermed er der nye faciliteter på vej både i Tølløse og Mørkøv, og med de to nye baner vil ingen foreninger i kommunen have længere end 12 km til en kunstgræsbane.

I dag findes der to kunstgræsbaner i kommunen. Èn i Holbæk by på Borgmestergårdsvej og én i Tuse.

Tølløse BK og foreningerne i Mørkøv har selv lagt et stort arbejde i at skaffe penge og koordinere arbejdet omkring de nye baner.

Den 15. maj tager byrådet endelig stilling til, om pengene til banen i Mørkøv skal bevilliges.

Det er tanken, at anlægsarbejderne sættes i gang i løbet af sommeren, og at begge kunstgræsbaner derefter står klar til brug om et års tid.

NEDRIVNING - GUNDSLEV: Det traditionsrige og tidligere så levende Gundslev Forsamlingshus læner sig kraftigt op af en nedrivning, skriver Lolland Falster Folketidende.

Man har længe forsøgt at finde nogen, der kunne have interesse i at overtage huset, men det ser ikke ud til, at det vil lykkes. Huset kræver en temmelig stor istandsættelse, hvis det skal bevares og kunne bruges.

REGION MIDTJYLLAND

CYKELSTI - ODDER: Odder Kommune vil rette Grobshulevej ud, udvide den og afmærke cykelsti i begge vejsider.

Om kort tid afholdes der åstedsforrening for de berørte lodsejere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084