DI Byggematerialer skifter navn
Oprindeligt bestod branchefællesskabets medlemmer udelukkende af producenter af byggevarer. Det har ændret sig, og i dag tæller medlemskredsen også importører, grossister, forhandlere og udførende. Det afspejler det nye navn bedre, og det signalerer, at DI Byg er for alle virksomheder som har interesse i eller indgår i processer omkring byggeri, siger formand Mogens Nielsen, DI Byg.
- Byggebranchen er hårdt ramt økonomisk. Vi vil gerne bidrage til at udvikle den danske byggesektor, så den bliver konkurrencekraftig og mere robust overfor konjunkturernes udsving. Det gør vi bedst, hvis alle aktører samarbejder. Det vil vi gerne signalere gennem det nye navn, siger Mogens Nielsen.