Byggeriet siger nej til akutjobbene
Såvel store som små byggevirksomheder afviser, at de vil opslå særlige akutjob til ledige, der risikerer at miste dagpengene
Både de store landsdækkende entreprenører, de mellemstore byggevirksomheder og de helt små håndværksmestre siger nej til at lave akutjob.
Heller ikke virksomheder, der normalt er kendt for at udvise socialt ansvar, tror på ordningen, viser en lille rundspørge, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har foretaget dagen efter regeringens aftale med Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Som gulerod for at ansætte en udfaldstruet langtidsledig belønnes virksomhederne med 12.500 kroner efter det første halve års års ansættelse og et tilsvarende beløb efter et års ansættelse. Jobbene skal målrettes de langtidsledige og slås op i Beskæftigelsesministeriets jobbank, jobnet.dk.
- Og det er normalt ikke den vej, vi rekrutterer, lyder det samstemmende fra virksomhederne, som også siger, at præmien er så lille, at den ikke gør nogen forskel.
Ingen betydning
Akutjobbene vil ikke få betydning for landets største entreprenørvirksomhed, MT Højgaard A/S, oplyser koncernkommunikationschef Sofie Karen Lindberg.
- Vi ansætter altid de bedst kvalificerede og anvender i øvrigt ikke jobnet.dk særligt ofte, siger hun.
Nogenlunde samme melding kommer fra Jesper Arkil, adm. direktør i Arkil A/S.
- Vi forsøger altid at ansætte de bedste. Vi kigger på ansøgernes kvalifikationer, uanset om de kommer fra ledighed eller ej, så vi vil ikke søge specifikt til akutjobordningen. Præmien er ikke noget tema. Vi ansætter heller ikke lærlinge på grund af tilskud, siger han.
Direkte henvendelse
Entreprenørvirksomheden Christiansen & Essenbæk A/S, Glostrup, er kendt som en virksomhed, der tager socialt ansvar, og som netop er indstillet til den prestigefyldte CSR-pris for netop sit sociale ansvar.
Men direktør Jon Buch tror ikke på ordningen.
- Mit bløde hjerte siger, at vi gerne vil hjælpe også personer, som er ved at miste retten til dagpenge, men jeg foretrækker, at folk kommer til os og ikke, at vi skal slå særlige job op på jobnet, som vi i øvrigt aldrig bruger. Jeg tror, det ville være bedre med en direkte kontakt med a-kasserne, der kender deres medlemmer med svagheder og styrker, og at man lavede et match den vej, siger Jon Buch.
Også Øens Murerfirma A/S på Amager med cirka 170 ansatte er indstillet til den fornemme CSR-pris på grund af indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Men heller ikke her forventer man at gøre brug af ordningen.
- Hvis en håndværker, der er ved at falde for dagpengereglerne, kommer til os, og han i øvrigt kan og vil arbejde, så får han en chance, men jeg tror ikke på en ordning, hvor vi skal slå særlige job op. Er det nødvendigt for at få præmien, så er det ærgerligt, men det gør ingen forskel. Vi har aldrig slået stillinger op. Folk skal henvende sig og vise, at de er interesserede, siger medejer Jan Elving fra Øens Murerfirma.
Lyder bureaukratisk
Adm. direktør Arvid Nilsson fra ingeniør- og entreprenørvirksomheden W. Lynggaard Petersen A/S fra Rødovre med godt 60 ansatte, synes, at ordningen lyder meget bureaukratisk.
- Vi har de bedste erfaringer med at ansætte gennem netværk og avisannoncer og bruger ikke jobnet. Ingen vil ansætte en langtidsledig på grund af præmien. Hvis guleroden var større, kunne det være, det gjorde en forskel, men jeg kan ikke forestille mig, at vi opretter særlige akutjob, siger Arvid Nielsson.
Heller ikke teknik- og installationsvirksomheden Robotek-gruppen fra Roskilde med 90 medarbejdere regner med at oprette akutjob.
- Arbejdet skal være der, og det er det, det kniber med i øjeblikket. Når aktiviteten kommer igen, kommer jobbene også. Derfor er det bedste der kan ske, at der atter kommer gang i hjulene. Akutjobbene vil blot betyde, at det er nogle andre personer, der kommer forrest i køen, siger direktør Lars Ole Frederiksen.
Vil bruge netværk
Heller ikke de små håndværksmestre vil oprette akutjob.
Sydhavnens Tømrerfirma har i øjeblikket ansat tre personer.
- Og hvis vi skulle ansætte en svend, så ville vi benytte vores netværk, fordi det er vigtigt i et lille firma, at alle medarbejdere er velkvalificerede. Det er simpelthen for usikkert at ansætte en person, som har været ledig længe, og i den forbindelse betyder præmien ikke noget, siger tømrermester Søren Nielsen.
Samme melding kommer fra murermester Thomas Jensen fra Murermester Jensen i Frederikssund, der i øjeblikket også beskæftiger tre personer.
- De 25.000 kroner vil sikkert gå til arbejdspladstilvænning og dermed ligestille en langtidsledig med en, der har været ledig i kortere tid. Hvis vi skal ansætte en mand ekstra, så skal vi kende vedkommende og hans kvalifikationer. Det er en meget sympatisk ordning, og jeg kan godt følge ideen med at gøre noget ekstra for dem, der er ved at falde ud af dagpengesystemet, men det vil næppe få mange af de helt små firmaer til at oprette et sådant job, siger Thomas Jensen.
