Arkitekter igen bidragsydere til velfærd
God og mindre god arkitektur bærer en stor del af ansvaret for vores livskvalitet eller mangel på samme. I morgen deltager kulturminister Marianne Jelved (R) i en konference om arkitekter som med-designere af velfærdssamfundet, både det nuværende og det kommende
Hvilke forestillinger har arkitekter og designere om "det gode liv"?
Og hvordan kan arkitekter inddrage borgere og NGO’er i en designskabende proces?
De og andre spørgsmål kan man i morgen søge svar på ved en stor arkitekturpolitisk konference på Arkitektskolen i København.
Den har fået navnet "Form til Velfærd", og er blandt andet en udløber af, at Danmark skal have en ny arkitekturpolitik, der som et af omdrejningspunkterne har inddragelse af lokalsamfund og kommuner.
Bidrag til udviklingen
Kulturminister Marianne Jelved (R) er blandt deltagerne, og hun er i selskab med internationale arkitekter som chilenske Alejandro Aravena, Kjetil Thorsen fra den norske tegnestue Snøhetta og den britiske sociologiprofessor og aktivist Doina Petrescu.
Formålet med konferencen er at undersøge, hvordan arkitekter i dag kan bidrage til udviklingen og transformationen af velfærdssamfundet i Norden, Europa og globalt.
Medarrangør af konferencen, lektor Kjeld Vindum, siger forud for arrangementet:
- I 1950’erne, -60’erne og begyndelsen af -70’erne identificerede mange danske arkitekter og designere sig med velfærdsprojektet og engagerede sig i velfærdssamfundets opbygning. I dag står velfærdssamfundet overfor nye udfordringer. Imens behovet for ydelser stiger, oplever vi en tiltagende knaphed på ressourcer.
Han mener, at der er brug for nye prioriteringer og løsninger.
- Det er her, vi mener, arkitekterne må på banen igen og engagere sig i fremtidens velfærd, siger han.
International interesse
Ifølge Kjeld Vindum er velfærdsdesign et grund-element, når man vil bygge for fællesskabet. Og det gælder uanset, hvor man befinder sig i verden:
- Der er en stor international interesse for de nordiske landes velfærd, for ’den nordiske model.’ Så hvis vi formår at udvikle nye modeller og designs for velfærd, vil det være relevant for ikke blot os selv, men også i forhold til de nye velfærdssamfund, der langsomt er ved at opstå andre steder på kloden. Godt nok er udfordringerne mange af disse steder nogle ganske andre, men intentionen om at bygge og formgive for fællesskabet er alle steder grundlæggende for velfærdsdesign, siger han.
Mange spørgsmål
Konferencen vil præsentere eksempler på, hvordan formgivning af hverdagsobjekter, bygninger og byer kan have indflydelse på begreber som "det gode liv", "velfærd", "kollektivitet", "sikkerhed", "solidaritet", "demokrati" og "social bæredygtighed".
I løbet af dagen vil der blive rejst spørgsmål som de, der indledte denne artikel, og der vil blive stillet skarpt på, hvordan for eksempel institutioner i fremtidens udkantsområderne skal virke i forhold til fællesskabet. Det vil også blive debatteret, hvad der er det offentlige rums rolle, og om det kan blive “overdesignet".
Også spørgmål om hvordan forslagsstillere fra tegnestuerne kan inddrage græsrødder, borgere og NGO’er i by- og velfærdsskabende processer bliver vendt.
Konferencen afholdes i morgen 26. september klokken 9-18 i Auditorium 2, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, design og konservering.
