23948sdkhjf

50.000 vælger nyt elselskab

Danskerne har i 2012 for alvor fået øjnene op for at orientere sig på elmarkedet. Tendensen med mange leverandørskift blandt danske elkunder fortsatte i 3. kvartal 2012, hvor næsten 50.000 danskere skiftede elleverandør, svarende til dobbelt så mange som i tredje kvartal i 2011. Det viser nye tal fra Dansk Energi.

Foreløbig har 164.000 kunder skiftet elleverandør i 2012, hvilket svarer til 5,1 procent af samtlige kunder. Der er således tale om en tangering af det hidtil højeste niveau af leverandørskift fra 2009 siden markedet blev liberaliseret i 2003.

Samtidig har en række kunder valgt at blive hos den samme elleverandør, men skiftet til et andet produkt end deres standardprodukt. I tredje kvartal 2012 var der således knap 14.000 kunder, der besluttede sig for et andet produkt, hvilket svarer til 0,4 procent af alle husholdninger og mindre erhvervsdrivende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1