23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har vedtaget, at der udarbejdes lokalplan for Falckgrunden på Nordre Fasanvej, for at bane vej for nyt byggeri på stedet.

Frederiksberg Kommune har modtaget en ansøgning fra KPC København A/S om at etablere butik, Falckstation og ungdomsboliger på Nordre Fasanvej 209. KPC ønsker at opføre cirka 1.000 kvm butik, cirka 900 kvm Falckstation og cirka 5.250 kvm boligareal fordelt på mellem 100 og 125 ungdomsboliger.

Bebyggelsen ønskes opført i fem til otte etager. Bygningen er højest mod sydøst, hvor den i otte etager møder Nordre Fasanvej og Bispeengbuens store skala. Projektet indeholder en terrænbearbejdning af torvearealet mod Nordre Fasanvej, grønne tage og nedsivningsegnede belægninger, der kan være med til at tilbageholde regnvand.

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Forleden var 80 repræsentanter for byggefirmaer i og omkring Holbæk mødt op til et stormøde, hvor de blandt andet kunne høre om de mange projekter, Holbæk Kommune sender i udbud i år. Det fortæller dagbladet Nordvestnyt.

Borgmester Søren Kjærsgaard kunne fortælle, at kommunen i år budgetterer med at bruge 186 mio. kroner på bygge- og renoveringsopgaver i år.

Blandt andet skal Engskovskolens afdeling i Jernløse renoveres, og det samme skal den tidligere folkebørnehave i Holbæk, hvor der fremover skal være familiehus. Der skal også bygges ældreboliger ved plejecenter Elmelunden i Jyderup og nyt plejecenter, der hvor Bjermarkkollegiet i Holbæk ligger i dag.

REGION SYDDANMARK

RUDKØBING: Der skal bygges ny Nettobutik i Ørstedsgade i Rudkøbing, og der er debat om facaden. Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø mener ikke, at der i det eksisterende projektforslag er taget tilstrækkelig højde for samspillet med de omkringliggende ejendomme i bykernen, der er underkastet en bevarende lokalplan. Forvaltningen arbejder ifølge funktionsleder Finn Granhøj, Infrastruktur, som Fyns Amts Avis har talt med, på at få facaden til at spille sammen med omgivelserne. En byggetilladelse skulle være klar i dag, tirsdag den 12. februar.

middelfart: Ejeren af Rudbæksbanke 27, Middelfart, ønsker at opføre en bygning med to boliger med vandret lejlighedsskel. Forvaltningen foreslår, at der gives byggetilladelse til det ønskede. Teknisk udvalg i Middelfart Kommune behandler sagen på sit møde i morgen, onsdag den 13. februar.

REGION MIDTJYLLAND

HERNING: Der er mere end 200 nye ungdomsboliger på vej i Herning Midtby, som alle opføres af almene boligselskaber.

Blandt andet vil Boligselskabet Fruehøjgård bygge 72 ungdomsboliger på Nørregades p-plads midt i Herning. Et forslag til lokalplan, der vil gøre det muligt at bygge som planlagt, forventes fremlagt til høring i løbet af foråret.

På hjørnet af Nygade og Skolegade vil det almene boligselskab FællesBo og KPC Byg A/S bygge både private lejligheder og 30 nye ungdomsboliger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094