Anlægsnyt
Vejudvidelse - Skensved: Beboernes oprør over den planlagte udvidelse af Egedesvej langt ind i deres haver har gjort indtryk på formanden for Køge Kommunes teknik- og miljøudvalg Erling Larsen (S), skriver Dagbladet Køge.
Han deltog i ekspropriationsbesøget for nylig hos fem familier, som skal afgive havejord til udvidelsen og kommer til at bo klos op af en dobbeltrettet cykelsti og en vej med to spor i begge retninger. Derfor har han nu bedt Køge Kommunes tekniske direktør om at kigge på, om vejforbindelsen kan flyttes længere mod syd, og om der i det hele taget er en anden måde at udføre udvidelsen på.
I forvejen har beboerne nægtet at underskrive ekspropriationsaftalen og klaget til Natur- og Miljøklagenævnet, fordi kommunen vil gennemføre vejudvidelsen uden nærmere undersøgelse af støj- og forureningsgenerne og de berørte ejendommes værditab.
TRÆER - NÆSTVED: To nye skovområder på cirka 35 hektar bliver resultatet af, at Naturstyrelsen har købt to områder ved Ladby og Fælleseje i Næstved Kommune.
REGION MIDTJYLLAND
SPILDEVAND - Favrskov: Favrskov Byråd har besluttet at fremlægge et forslag til ny spildevandsplan i offentlig høring. Forslaget omfatter tiltag i perioden 2013 til 2020. Forslaget er i høring fra 4. juni til 12. august. Planens væsentligste, nye elementer er: Nye og ændrede kloak-oplande i overensstemmelse med udpegningerne i Kommuneplan 2009. Fastlæggelse af områder, hvor der omlægges fra fælleskloak til separatkloak. Forbedring af vandmiljøet ved at nedlægge overløbsbygværker og etablering af nye/ændring af eksisterende regnvandsbassiner og nedlæggelse af renseanlæg i Røved, Rigtrup og Hvalløs.
vejvedligeholdelse - ikast-Brande: Bilisterne kan i løbet af i år se frem til, at vejene i Ikast-Brande Kommune bliver endnu bedre at køre på, skriver Horsens Folkeblad.
Kommunen har bevilget 10 mio. kroner ekstra til at forbedre standarden på de mange veje i kommunen.
Det er den hårde vinter, som er årsagen til, at at det er nødvendigt at reparere ekstra meget på vejene.
I løbet af 2012 lavede ingeniørfirmaet Grontmij en inspektion af vejnettet i Ikast-Brande Kommune og det er denne inspektion, der efterfølgende har dannet grundlag for, at der er lavet en beregning af vejnettets tilstand. I efteråret 2012 var der 39 km vej, som blev karakteriseret som lav standard i kommunen, og den distance er blot blevet forøget hen over vinteren.