23948sdkhjf

Solceller giver masser af arbejde

Hos firmaet Izen Energy Systems i Skive har seks mand samt underentreprenører haft fuld tryk på siden maj måned. Cirka ti nye arbejdspladser er skabt
Der er arbejde at finde i solcellebranchen i øjeblikket. Siden maj måned i år har firmaet Izen Energy Systems i Skive beskæftiget seks mand på fuld tid samt fem mand fra underentreprenører. De har alle været i fuld beskæftigelse med etablering af solcelleanlæg, både hos private men også de lidt større anlæg. Knud V. Madsen, der er direktør i firmaet siger:

- Faktisk ser jeg ikke solcelleaftalen som en dårlig aftale. Det er nok rigtigt, at der ikke vil blive så mange private anlæg fremover, men det er faktisk stadig en god forretning at etablere et solcelleanlæg, tilskud eller ej. Tilbagebetatingstiden er bare lidt længere, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.

- Vore kernekompetence ligger reelt inden for de større anlæg, og det glæder vi os naturligvis til. Her er der rigtig gode muligheder for boligforeninger og virksomheder for at spare på energien med en investering, der i høj grad er rentabel, siger han videre.

Han beretter at et anlæg til en standardstørrelse privatbolig koster lidt under 100.000 kroner, og den afskrives under de nuværende forhold på syv-otte år.

Firmaet har haft rigtigt travlt med at installere anlæg, og det har som nævnt givet beskæftigelse:

- Vi arbejder i øjeblikket på at etablere en afdeling i Odense og på sigt også på Sjælland. Vi tror på at solenergi er vejen frem som et supplement til andre alternative energiformer, siger han og tilføjer at det kun bliver en bedre forretning af at det er større anlæg:

- Alt andet lige er det mere effektivt at bygge større anlæg, og energibesparelserne kommer flere til gavn, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094