23948sdkhjf

Forsinkede elementer udsætter åbning

De sidste fire broelementer på jernbanebroen over Limfjorden er forsinkede. Derfor åbner broen først i slutningen af måneden
Det har været hårde tider for togrejsende over Limfjorden, siden jernbanebroen over fjorden blev påsejlet i marts i år. Og de må belave sig på ventetid lidt endnu, inden broen er repareret.

De sidste fire broelementer er nemlig leveret så sent, at broen først kan åbne i slutningen af november.

Arbejdet med at genåbne jernbanebroen over Limfjorden er ellers på vej ind i den afsluttende fase. Alle kræfter er sat ind, og der arbejdes i døgndrift. Men de sidste fire broelementer er leveret for sent klar til montering,

Arbejde i døgndrift

Banedanmark har sat alle kræfter ind på at få færdiggjort og monteret den nye broklap, så togtrafikken kan genåbne efter forårets påsejling af jernbanebroen over Limfjorden.

Fire ud af de otte nye broelementer er leveret, og yderlige to er nu på vej til havnen i Aalborg. De mange afsluttende aktiviteter og test er planlagt, så der bliver vundet tid, alle de steder der kan. Men forsinkelsen på de sidste fire broelementer gør, at planen for at tage den nye broklap i brug må rykkes, selvom der fortsat arbejdes i døgndrift.

- Det er Banedanmark opgave og ansvar at få Jernbanebroen klar til trafik hurtigst muligt. Vi ved, hvor vigtigt det er for de hårdtprøvede passagerer og virksomheder at få genoptaget togtrafikken, og derfor skal jeg også dybt beklage udskydelsen af åbningen, siger Banedanmarks adm. direktør, Jesper Hansen.

Vind og strøm spiller ind

Banedanmark er planmæssigt klar med hele strækningen op til Frederikshavn efter sporombygningen, og det er denne ekstra udfordring med de sidste broelementer, der gør, at Banedanmark må rykke planen for genåbningen af Jernbanebroen over Limfjorden og dermed genåbningen af togtrafikken.

- Her i slutfasen frem mod genåbningen, ved vi, at vind og strøm spiller en rolle i forhold til, at broklap og kontravægt kan sejles ud og monteres på broen, ligesom der er mange afsluttende tekniske opgaver og sikkerhedsmæssige test, der skal falde på plads. Vi har i samarbejde med vores totalentreprenør lagt en detaljeret og robust plan frem mod en åbning tidligst den 26. november, understeger Jesper Hansen.

DSB er således nødsaget til at forlænge særkøreplanen med busser mellem Aalborg og Frederikshavn, ligesom Nordjyllands Trafikselskab og Nordjyske Jernbaner må forlænge deres nuværende særkøreplaner frem til, at Jernbanebroen over Limfjorden kan genåbne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141