23948sdkhjf

Samarbejde om sygehuse

Plejeboliger og sygehuse skal designes så fremtidssikret teknologi og energieffektive løsninger let kan integreres. Det var en af konklusionerne på en stor rådgiverkonference
Det nytter ikke noget, at bygningsdesignere, ingeniører og teknikere arbejder fra hver deres lejr. Det vil give utilfredse patienter og et frustreret personale.

Fremtiden kalder på højteknologiske løsninger, der kan give større patientsikkerhed.

Schneider Electric var forleden vært ved en stor Rådgiverdag, hvor eksperter fra ind- og udland gav deres bud på fremtidens mindre energifrådsende bygningsmasser og installationer, med et særligt øje til plejeboliger-, kontorbyggeri- og sygehuse.

Et gennemgående tema var sundhedsområdet, aktualiseret af de mange supersygehuse, der om få år for alvor vil skyde op i Danmark.

Som en passende opvarmning til arrangemenetet har værtskoncernen selv reduceret sit el-forbrug i hovedkvarteret med næsten 30 procent siden 2010.

Det svarer til en CO2-reduktion på 25 procent.

- Vi tager vores egen medicin og går forrest for at finde energibesparelser på vores hovedkontor. Vi startede med at sætte os et ambitiøst mål og har siden løftet barren, siger Thomas Träger, der er adm. direktør for Schneider Electric i Danmark.

Velfærdsteknologi

Samme centrering om energioptimering var kendetegnende for nogle af oplægsholderne, der blandt andre talte Jesper Plass, product manager hos Schneider Electric. Han talte sig varm om fremtidens plejebolig, som der med et stigende antal ældre i samfundet bliver stærkt brug for.

- I Danmark findes der 74.000 pleje-og ældreboliger. Derudover kommer specielle skoler for handicappede og hjemmeboende. 19 procent af befolkningen er over 65 år og to procent er over 80 år. Desuden er der 170.000 personer med handicap mellem 15 og 61 år. Det er næsten 10 procent af den samlede befolkning i den aldersgruppe, fortæller Jesper Plass.

Derfor er det vigtigt, at det sparsomme personale oven i de andre udfordringer ikke også skal slås med den såkaldte velfærdsteknologi, forstået som teknologiske løsninger, der bidrager til at bevare eller udvikle velfærdsydelser. Det skal bare virke.

- Derfor er der stor fokus på at implementere disse teknologier. Et eksempel er den elektronisk tilgang, Men der er mange udfordringer: 400.000 danskere har endnu aldrig været påinternettet, siger han.

Også arkitekt Chris Roberts, der som ekspert i globale løsninger arbejder med fremtidens sygehuse, fremhævede, at den såkaldt Hospital Intelligent Technology Infrastructure bliver et begreb, vi vil høre mere til. Det dækker over det komplicerede og følsomme samspil mellem rådgivervirksomheder og tegnestuer (der ofte har specialiserede sygehusarkitekter, red.) og de mere teknisk baserede virksomheder, der sørger for, at ofte livsvigtige funktioner i forbindelse med for eksempel operationsstuer virker, som de skal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078