Rådgivere har overskud
Ny brancheundersøgelse fra de rådgivende ingeniører sporer fremgang siden vendepunktet i efteråret 2011.
Hans positive udmeldinger kommer på baggrund af den netop udkomne statistiske branchebeskrivelse, der kobler 2011-tallene med for eksempel april måneds postive konjunktur på ordrebeholdning.
- Vi har analyseret 2011 og foråret 2012 og kan se, det har været et fornuftigt forløb. Derfor er der nu substans i at være positiv, siger Henrik Garver til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Men når det er sagt, er meget usikkert: Hvad sker der for eksempel på Euro-topmødet i morgen (i dag, red.)? Får vi mere sikker økonomisk grund under fødderne, spørger han.
Tilpasning nødvendig
Mange virksomheder har for nu anden eller tredje gang trimmet nogle af de interne funktioner, som betyder besparelser i for eksempel administration. Altså nogle af de funktioner, der ikke er direkte knyttet til projekterne i marken, siger Henrik Garver.
Han peger også på, at de positive overskudgrader kan henføres til den tilpasning til offentlige opgaver, som flere virksomheder har satset på.
- Man har samtidigt skåret andre steder, så mange virksomheder ikke er så afhængige af den mere sårbare private kundedel. Det handler om at blive mere produktiv, mener Henrik Garver og giver som eksempel øget brug af digitale værktøjer, der kan spare arbejdsgange, kollisionskontrol i 3D, som betyder at man får fanget flere fejl hurtigere end i gamle dages papirtegninger samt at nye IT-værktøjer bliver anvendt for at spare omkostninger.
Betyder det en opdeling i virksomheder i A- og B-hold: De, der har styr på IT, og de, der ikke har?
- Ikke nødvendigvis. Man kan for eksempel forestille sig, at de medarbejdere, der har styrker på de gamle områder", også er gode til kundekontakt. På den måde udfører alle det, de er bedst til, siger han.
1,9 mia. i eksport
Rådgivende ingenører er i en branche, der søger udenlands. 95 af 340 virksomheder, eller 30 procent af virksomhederne, arbejder på internationale projekter. Det er meget i forhold til mange andre brancher.
- For nogle er det kun et enkelt projekt om året, og for de største er globalisering det vigtigste, siger FRI-direktøren, der mener, at danske virksomheder rykker med kvalitet i forhold til pris, så de styrker deres position.
- Det er et spørgsmål om at kunne bruge sin know-how også for mindre virksomheder, siger Henrik Garver, der er blevet overrasket positivt over overskudsgraderne, som er øget, så rådgiverne nu er oppe på 4,6 procent.
- Det er ikke højt og mindre end hos de andre nordiske lande, men på baggrund af 2011, som var svært i mange perioder, er det fornuftigt. Og 2012 ser ud til at følge godt med. Der er flere opgaver her i juni end i juni 2011, men jeg har ikke overblik over, hvordan det ser ud med lønsomheden. Priserne er stadig pressede, siger FRI-direktøren.