Effektivt kontrolredskab er i strid med EU-retten
Regeringens social dumping udvalg afviser krav om den såkaldte A1-attest ved RUT-registrering
Et af de største problemer med udenlandsk arbejdskraft i byggeriet er fupfirmaer, der fra en postbokssadresse udstationerer arbejdskraft. De unddrager sig dermed skattebetaling både i hjemlandet og i Danmark - og påfører dermed danske virksomheder og lønmodtagere en umulig konkurrence.
Både fagbevægelsen og visse arbejdsgiverorganisationer har derfor foreslået, at de udenlandske virksomheder, når de tilmelder sig RUT, samtidig vedlægger den såkaldte A1-attest. Denne blanket indeholder en række oplysninger om den udstationerede lønmodtager og arbejdsgiveren, og dermed kan A1 være med til at dokumentere, om den udstationerende virksomhed reelt er etableret i hjemlandet.
Et særligt social dumping-udvalg, som regeringen nedsatte sidste år efter finanslovsaftalen med Enhedslisten, vender imidlertid tommelfingeren nedad til forslaget om A1-krav i RUT.
Udvalget mener ikke, at der efter EU-retten kan stilles krav om, at arbejdsgiveren er i besiddelse af A1, og der kan dermed heller ikke stilles krav om registrering af A1 i RUT, konkluderer udvalget.
Kun på frivillig basis
A1 udstedes af hjemlandets myndigheder efter anmodning fra arbejdsgiveren eller arbejdstageren.
“Attest A1 tjener til dokumentation af, at sikringsforholdet i udsenderlandet bevares, men der kan ikke føres kontrol med, om der udstedes attest i alle relevante tilfælde af udstationering, og i mange tilfælde afgøres sikringsforholdet først, når der opstår behov for sociale sikringsydelser. Man kan altså ikke kræve, at attesten bliver udstedt, før arbejdet i Danmark påbegyndes", hedder det i udvalgets rapport.
Hvis man i Danmark vil anvende A1 kan det alene være på frivillig basis. Det kan eksempelvis ske ved en udvidelse af RUT med en række nye frivillige funktioner, blandt andet altspå oplysning om social sikring.
Flere fluer med et smæk
I Byggegruppen i 3F lægger man ikke skjul på sin skuffelse over udvalgets håndfaste konklusion.
- Det er udvalgets og nogle embedsmænds vurdering, at man ikke må stille krav om A1. Det er en meget konservativ og forsigtig tolkning. Det er ikke baseret på en domstolsafgørelse, og vi synes, Danmark bør udfordre de juridiske grænser. Der er efterhånden i hele EU-systemet enighed om, at der skal være mere kontrol med den udstationerede arbejdskraft. Derfor er man også i gang med et særligt håndhævelsesdirektiv, så vi skal ikke være bange for at udfordre EU-systemet, når det handler om at beskytte danske virksomheder og lønmodtagere, siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i Byggegruppen med ansvar for gruppens indsats overfor social dumping.
- Vi skal sikre os, at den udstationerende virksomhed betaler skat, enten her eller i hjemlandet, og kontrollen må nødvendigvis ligge der, hvor arbejdet udføres - og det kræver redskaber. Hvis A1 bliver en del af dokumentationen i forbindelse med registering i RUT, slår man flere fluer med et smæk. Brug af A1-attesten som kontrolredsdkab er genial, fordi man ikke få en A1-attest uden der er tale om en reel virksomhed, så ud over at sikre at der er tale om en reel virksomhed med økonomisk aktivitet i hjemlandet, så garanterer det samtidig, at den udstationerede lønmodtager er socialt sikret, siger Palle Bisgaard.
EU-register
Udvalgsrapporten noterer i øvrigt, at der ikke er et register over A1-udstedelser på EU-plan. Der er dog planer om et nyt elektronisk system, hvor alle arbejdslande automatisk vil få besked om beskæftigede, som har fået en afgørelse om social sikring i et andet EU-land. Systemet er dog forsinket og forventes ifølge rapporten ikke at komme i brug før 2015.
Rapporten slår fast, at der dog er visse muligheder for at skærpe kontrollen med
Udvalget har overvejet, om det vil være muligt og ønskeligt at sikre en myndigheds kontrol af, at alle virksomheder i RUT er reelt etableret i hjemlandet.
Udvalget finder imidlertid, at dette vil være ressourcekrævende, og at resultatet ikke vil stå mål med anstrengelserne, blandt andet. fordi "reel etablering" ikke er en fast størrelse og undertiden vil afhænge af en konkret vurdering, hedder det.
