Solcelleordning synger på sidste vers
Der er politisk enighed om at ændre den eksisterende solcelleordning, men den fjernes ikke helt. Forligspartier bag energiaftalen mødes i morgen
Der er nemlig bred politisk enighed om, at ordningen skal tilpasses, så den eksempelvis bliver mere attraktiv for andelsforeninger og lejeboliger, herunder den almene sektor.
Der er også enighed om, at ordningen i dag er for attraktiv for boligejerne, så attraktiv at det går ud over statskassen.
Til gengæld er der ikke enighed om, hvordan ordningen skal ændres. Det fremgik af torsdagens samråd i Folketinget, hvor ikke mindst Venstres energipolitiske ordfører, Lars Chr. Lilleholt, var stærkt kritisk over for klimaministeren.
- Kombinationen af markant lavere priser på solceller, favorable afskrivningsregler ved køb af solcelleanlæg, håndværkerfradrag og en meget attraktiv nettomålerordning for de mennesker, der er så heldige at bo i et parcelhus, har virkelig sat gang i markedet, sagde Martin Lidegaard blandt andet og slog fast, at der i dag er “uforholdsmæssig stor forskel på støtten, alt efter om man bor i sit eget parcelhus og kan bruge sin solcellestrøm direkte, eller bor i andelsbolig, almennyttig bolig eller anden etageejendom og har et fællesanlæg"
- Faktisk giver vi i dag tre gange så meget støtte til solceller på parcelhuse end alle andre boligformer. Den forskel så jeg gerne blive mindre.
Ændre loft
Han vil også gerne ændre på det “loft" på seks kw for de private anlæg, der eksisterer idag.
- Det giver ikke altid mening, hvis forbruget er større, eksempelvis fordi der bor flere familier, og så passer det nuværende system ikke ind i det smarte energisystem, vi er ved at skabe i Danmark. Her bliver det afgørende, at vi bliver bedre til at bruge så meget strøm som muligt fra solen i de timer, hvor vi rent faktisk producerer den, så vi ikke skal belaste nettet og de andre energiforbrugeres pengepung, sagde Martin Lidegaard.
- Alle partier er tilsyneladende opsat på, at “solfesten" skal fortsætte, hvor flere, især etageejendomme, kommer med. Vi skal finde ud af, hvordan vi finansierer det hele. Idag findes en ordning, hvor dem, der installerer solceller, kan bruge vores fælles elnet som et “batteri". Det har vi indtil nu givet lov til gratis, så længe der er tale om et lavt samlet volumen. Men når vi begynder at få et langt større volumen, må vi tage hensyn til, hvor stor en regning, andre forbrugere skal betale for andres fordel, forklarer ministeren til Licitationen.
Lars Chr. Lilleholt kritiserede især ministeren for at sprede usikkerhed ved ikke tidligere at komme med et udspil. Han henviser til, at ministeren allerede tidligt på sommeren var ude med meldinger om, at solcelleordningen skal ændres.
- Jeg blev ikke meget klogere af samrådet. Indtil ministeren fremlægger en plan, hersker der usikkerhed både hos boligejerne, hos producenterne og hos de håndværkere, der opsætter solcelleanlæg, forklarer Lars Chr. Lilleholt til Licitationen.
- Hvad sker der med de mange mennesker, der idag arbejder på området og er beskæftiget i solcellebranchen? Der er skabt usikkerhed om deres og deres virksomheders fremtid. Der skal findes en økonomisk ansvarlig løsning, som sikrer, at der fortsat etableres solceller, og vi skal sikre, at de mennesker, der allerede har investeret i solcelleanlæg, ikke får deres rammevilkår ændret, siger Lars Chr. Lilleholt.
Væsentlig del
Formanden for Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, Steen Gade (SF), var godt tilfreds med ministerens redegørelse over for udvalget,
- Vi skal også se på, om nogle ordninger er mere favorable, end de bør være i forhold til andre alternativer, men der er ingen tvivl om, at vi for første gang i Danmark får en politik for udbredelse af solceller, siger Steen Gade.
