Udfordringer gearet til fremtiden
Singapore ansporer til byggeudvikling
Byggeriet til en pris af cirka 35 mia. kroner og med cirka 2.500 værelser indgår i et byområde, der er udviklet i de seneste år og åbnet i år. I området ligger også et museum og et parkanlæg med verdens to største væksthuse.
Ung stat
Udfordringerne var mange, da Singapore næsten uden naturlige ressourcer blev en ny stat i 1965. Men de har bragt landet på forkant med løsningen af en række problemer, der nu er aktuelle for byggeriet i en række lande.
Det gælder behovet for at bygge tæt, men gøre det bæredygtigt. Singapore skal finde plads til omkring 5,3 mio. indbyggere på et areal svarende til Bornholm. De første højbyggerier blev ordinære i deres udformning, men i de seneste år har kreativiteten fået spillerum.
Det gælder ikke mindst bestræbelserne på at trække naturen ind i bebyggelserne ved parker, vandløb og stier. Klimaet er med 30 grader som gennemsnit både en hjælp og udfordring.
Grøn teknologi
Det næste skridt, som er under udvikling, er brug af grøn teknologi. I 2005 blev der søsat en ordning med miljømærker, BCA Green Mark, som er en tillempning til lokale forhold af amerikanske Leed og engelske Breeam.
Der er mangel på vand, hvor landet gerne vil gøre sig fri af import fra Malaysia. Der skal spares på vandet, vand skal genbruges og havvand skal omdannes til drikkevand. Det sorte spildevand renses og fyldes på det rene.
Der bruges megen energi til køling. En væsentlig del importeres i form af naturgas fra nabolandene. Der skal spares på energien ved blandt andet nye glastyper og nye former for isolering af facader og tag. Der arbejdes med "district cooling".
Tagene skal have et græstæppe. Og underlaget skal være langtidsholdbart og kunne beskytte mod de voldsomme regnbyger.
Der er forsøg i gang. Det er også planen at finde metoder, der kan trække de grønne omgivelser op ad facaderne.
Sortering af affald er endnu kun undervejs. I højhusene med to skakte for henholdsvis genbrug og forbrænding af affald. Det genbrugelige affald sorteres i særlige bygninger.
For at få mere plads er der en række inddæmningsprojekter i gang. I nogle tilfælde er det nødvendigt at hente sand fra nabolandene.
Sidst men ikke mindst er der mangel på arbejdskraft. Af de 5,3 millioner indbyggere kommer cirka 1,5 million fra nabolandene – Kina, Malaysia, Indonesien, Indien og Pakistan.
Arbejdskraften i byggeriet kommer således bortset fra ledelsesniveauet fra disse lande. Det giver problemer med uddannelse og indkvartering.
Kombineret med et politisk ønske om at begrænse omfanget af ikke-lokal arbejdskraft giver denne situation grobund for en stor import af byggematerialer.
Danske bidrag
Singapore deltager i det internationale samarbejde, hvor Danmark i sensommeren i år bidrog til udviklingen med en udstilling, arrangeret af Dansk Arkitektur Center, om arbejdet i København med bæredygtighed. Formålet var at give inspiration til andre lande om udvikling af byområder og nye bæredygtige løsninger.
Fra dansk side kan også nævnes Dansk Hydraulisk Institut, der med avancerede modeller for vandgennemstrømning hjælper regeringen med at følge eventuelle ændringer i vand- og bundforhold ved inddæmningsarbejde.
Semco arbejder med komponenter og systemer til brug ved olieboringer og i tankskibe. Singapores dybt-vands havn er en af de væsentligste indtægtskilder for landet ligesom der bygges olierigge til hele verden.
Bundlinjen på alle bestræbelserne kan samles i: "At bo i en tæt, åben, vel integreret og godt planlagt by er paradoksalt den mest grønne og bæredygtige måde at leve på" som Vivian Balakrishnan, minister for miljø og vand ressourcer, udtaler til avisen The Straits Times, 26. oktober i år.
