23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

HOLBÆK: Holbæk Byråd besluttede på ekstraordinært møde forleden at sælge en havnegrund til selskabet Fjordstjernen.

Med salget af den 9.400 kvm store grund har byrådet åbnet for et nybyggeri af plejeboliger ved havnefronten i Holbæk. Det er selskabet Fjordstjernen Boliger og Sundhedscenter A/S, der har købt grunden.

Grunden skal renses for gammel forurening. Vurderingen, som blandt andet bygger på erfaringer fra resten af havneområdet, lyder, at det vil koste omkring 15 mio. kroner at rense grunden. Oprensningen skal ske for kommunens regning, og det samme gælder etablering af veje, fortove og anden infrastruktur i området.

REGION SYDDANMARK

ODENSE: Arkitektfirmaet Creo Arkitekter i Odense har store visioner for udvikling af Østerbro i Odense, hvortil firmaet netop er flyttet. I Odense Kommune arbejdes der faktisk lige nu med en ny lokalplan for området fra Østerbro 5 og ned til krydset ved Grønlandsgade, som er ejet af det statslige Finansiel Stabilitets ejendomsafdeling, skriver Fyens Stiftstidende.

Det er tanken, at bebyggelsesprocenten i området skal forøges massivt ved opførelse af blandt andet nye ungdoms- og familieboliger.

Odense har fået 30 mio. kroner fra staten til at udvikle de rekreative områder på Østerbro i de kommende år.

Hos Creo Arkitekter har man blandt andet en række ideer til, hvad der kan gøres ved et tidligere Coop-varelager, der er en af de markante tomme bygninger på Østerbro.

REGION HOVEDSTADEN

FREDENSBORG: Undersøgelser foretaget af kommunen har vist yderligere fund af skimmelsvamp i vægkonstruktioner i boliger på Toftegårdsvænget i Fredensborg, der allerede har været ramt af svamp i gulvet, skriver Frederiksborg Amts Avis. Når boligerne i bebyggelsen, der hører under Asminderød Boligselskab, er blevet individuelt vurderet, skal det afgøres, hvordan der skal sættes ind.

region nordjylland

SKAGEN: Den nye ejer af den gamle præstegård på Sct. Laurentii Vej i Skagen, Bo Geisler, vil sætte bygningen i stand i gammel stil, skriver Nordjyske Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078