Bekæmpelse af skimmelsvamp får tilført millioner
Over de næste fire år får forbebyggelsen mod skimmelsvamp tilført otte mio. kroner
Over de næste fire år – fra 2013 til 2016 – skyder Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) knap otte mio. kroner ind i bekæmpelse af skimmelsvamp i danske boliger.
Der bliver sat ind på en række fronter. Driftspersonale og ejendomsfunktionærer bliver genstand for en forstærket kommunikationsindsats om skimmelsvamp; forskere skal indsamle eksisterende viden om erfaringer med skimmelsvamp og testmetoder, og desuden oprettes et egentligt forskningsprojekt i form af et Ph.d studie.
Den populære hjemmeside www.skimmel.dk køres desuden videre for en del af midlerne, og den vil blive opdateret løbende med ny viden.
Kommunikation vigtig
En ordentlig mundfuld, men professor Lars Gunnarsen og arkitekt Turid Borgestrand Øien fra SBi, skal løfte opgaven.
Lars Gunnarsen fortæller om udfordringerne i opgaven:
- Når en sag om skimmelsvamp kører op i en spids, og måske endda bliver til en mediehistorie, så er en medvirkende årsag ofte, at beboer og driftspersonalet er kommet skidt ind på hinanden. Den ene part er blevet fornærmet, og så gives der igen, og pludselig er parterne på dårlig talefod.
Lars Gunnarsen mener derfor, at indsatsen rettet mod driftspersonalet skal styrkes.
- Hvis man håndterer henvendelser fra beboere på den rigtige måde, kan det forhindre mange sager i at udvikle sag, siger Lars Gunnarsen, som også peger på at hvis der bliver taget aktion tidligt, så er chancerne for at bekæmpe skimmelsvampen mest effektivt større.
Teknologi undersøges
Grundejernes Investeringsfond støtter projektet med knap to mio. kroner og GI’s direktør Lars Axelsen er glad for at kunne være med.
- Skimmelsvamp er et problem for mange lejere, og derfor er vi glade for at kunne gøre en indsats sammen med Landsbyggefonden og SBi, siger Lars Axelsen.
Lars Gunnarsen har ved projektets begyndelse også fokus på at undersøge eksisterende måleteknologier.
- Vi tror at måleteknologien har nye muligheder. Med genchips kan man præcist artsbestemme skimmelsvampe og måske kan undersøgelserne også billiggøres. Proteinbaserede tests, som stammer fra fødevareområdet, og som er genstand for udbredt mistillid i forbindelse med byggetekniske anvendelser, er måske også gode nok. Mulighederne skal kortlægges og testes, lyder det fra Lars Gunnarsen.
Rummer svar
Hvis man let kan artsbestemme skimmelsvamp, ved man også noget om, hvor stort fugtproblemet er. Nogle arter lever nemlig ved høj fugtighed, andre ved lavere.
Skimmeltyper som lever i høj fugtighed er de farligste. Det ses typisk ved for eksempel utætte tage og rørskader. Skimmelarter som lever i mindre fugt ses normalt ved dårlig udluftning og kuldebroer med kondens.
Skimmel kan give træthed, hovedpine, og måske fremkalde allergiske reaktioner. Lang tid med udsættelse for megen skimmelsvamp kan give øget sandsynlighed for sygdomme, oplyser Lars Gunnarsen.
Fra væg til næse
En del af projektet er også, at en ph.d’er skal kigge nærmere på skjult skimmelvækst. Den synlige svamp giver eksponering. Men hvad indflydelse har den skjulte skimmelsvamp, som f0r eksempel sidder i gipsen, under gulvet, i tagkonstruktionen?
Kan man måle, om for eksempel skimmel i tagkonstruktionen er mindre farlig end den under gulvet?
Videngrundlaget er lige nu ikke tilstrækkeligt, til at sige noget om dette, men Lars Gunnarsen håber, at Ph.d. projektet bringer ny viden for dagen.
