23948sdkhjf

Jysk byggevirksomhed har vokseværk

Tømrervirksomheden Damgaard Nielsen i Kolding har vokseværk og opruster i et datterselskab
Byggevirksomheden DN Entreprise i Kolding har på blot to år fået etableret sig som en større aktør i entreprenørbranchen.

1. juni tiltræder Hans Henrik Høje Kristensen som produktionsdirektør i DN Entreprise, der er en del af DN Group, som også tæller DN Tømrer og DN Tagteknik.

Med tiltrædelsen er staben i entrepriseafdelingen nu oppe på syv mand.

- Det går over al forventning. Jeg startede afdelingen alene for blot to år siden, og nu har vi så travlt, at vi har fundet det nødvendigt at hente Hans Henrik til som produktionsdirektør. Dels fordi vi får flere og flere opgaver, dels fordi opgaverne bliver større og større, siger direktør Henrik S. Nielsen fra DN Entreprise.

DN Entreprises nye produktionsdirektør er uddannet bygningsingeniør og har desuden en HD i afsætning med sig i bagagen.

Hans Henrik Høje Kristensen er 37 år og har gennem de seneste 10 år beklædt lederstillinger i blandt andet MT Højgaard, Hoffmann og har senest været afdelingschef hos Tre-For Entreprise.

Trådt et par trin op

DN Entreprise, der udelukkende beskæftiger sig med opførelsen af byggeri i totalentreprise, danner sammen med DN Tømrer og DN Tagteknik - DN Group, som udspringer af tømrervirksomheden Damgaard Nielsen i Kolding, som går 50 år tilbage i tiden. I 2010 kom DN Tagteknik til og året efter dannede man DN Entreprise.

DN Entreprise har siden starten i 2011 etableret en stribe nye byggerier. I øjeblikket er man i gang med blandt andet byggeri af 34 boliger i Køge, to storcenterrenoveringer i henholdsvis Viborg og Struer samt et helt nyt centerbyggeri i Bramdrupdam ved Kolding.

- Her gennem de første måneder af 2013 er vi trådt et par trin op ad entreprenør-rangstigen med mere omfattende projekter. Og vi er med ansættelsen af vores nye produktionsdirektør klar til endnu et par trin op til de større opgaver. Vi ønsker løbende at udbygge kontakten til nye mulige kunder, men samtidig er det helt afgørende, at vi fastholder vores høje serviceniveau overfor de eksisterende kunder. Det er trods alt dem, vi kan takke for vores succes, siger Henrik S. Nielsen.

Flere ansatte

Det er ikke kun entrepriseafdelingen, der har haft et par gode år. Også søsterselskaberne DN Tømrer og DN Tagteknik har haft vind i sejlene og fyldte ordrebøger.

For et år siden var der 55 personer ansat i DN Tømrer og DN Tagteknik, i dag er der 98 på lønningslisten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125